Danskere står bag verdens største testfacilitet til bølgekraft

2zsyg310wb86xiqb-768x643

En millioninvestering gør det muligt at teste bølgekraft på land, så der kan ændres på fejl onshore.

Publisert Sist oppdatert

Verdens største anlæg til test af bølgekraft skal ligge i Nakskov. Det har selskabet bag, Danske Floating Power Plant, offentliggjort, skriver Søfart. Anlægget blive opført med hjælp fra Fritz Schur Energy, Seasystems og Aalborg Universitet og med en støtte på 10,81 millioner kroner fra EUDP, og vil teste bølgekraft i form af et såkaldt Power Take Off-system (PTO).

– Vi joker tit med at PTO-testriggen er en stor Ikea-test. Ved at udsætte vores teknologi for de værst tænkelige forhold på land, før vi skal ud på havet i fuld skala, kan vi reducere risikoen betydeligt i vores kommercielle projekter. Bevillingen fra EUDP er vigtig for os. Projektet skal validere vores bølgeenergi-teknologi og hjælpe med at certificere den, siger Anders Køhler, der er direktør i Floating Power Plant.

I testriggen bruges et stort hydraulikstempel til at simulere bevægelserne fra bølger, der rammer anlægget. Dette muliggør grundig afprøvning af PTO-systemet på land. Projektet hjælper med at få testet teknologien i virkeligheden, så det bliver muligt at ændre på fejl onshore inden det køres ud offshore.

Powered by Labrador CMS