Brexit koster danske fiskere 200 millioner kroner om året

0
Foto: regeringen.dk

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) vil arbejde for, at Danmark får så stor en økonomisk håndsrækning fra EU som uligt til at dække de 200 millioner kroner, som Brexit kommer til at koste dansk fiskeri om året.

Der har aldrig været tvivl om, at Brexit bliver en dyr omgang for danske fiskere, og nu sætter Ministeriet for Fiskeri konkret tal på.

Som tidligere beskrevet her på siden har EU sat en pulje på 37 millioner kroner af til at hjælpe de europæiske erhverv, der bliver ramt af, at Storbritannien træder ud af den europæiske union. Af dem er cirka 4,5 milliarder kroner øremærket de fiskerlande, som kommer til at lide under, at briterne får 25 procent af de kvoter, de europæiske fiskere haft ret til i britisk farvand.

Danske fiskere kan også se frem til en bid af den kage, og de penge kommer til at falde på et tørt sted. Ifølge minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), kommer Brexit til at koste dansk fiskeri 200 millioner om året. Ministeren lover at gå benhårdt efter så stor en portion af de 4,5 milliarder kroner som muligt. Det siger han til Finans.

– Der er en fordelingsnøgle. Men Danmark er et af de lande, der har fisket forholdsmæssigt meget i britisk farvand. Så ud fra den logik, må vi også være nogle af dem, der får størst andel i dem, siger Rasmus Prehn, der dog ikke tør love, at Danmark får en stor nok bid af puljen til at dække alle 200 millioner kroner. Han understreger, at det er et klart politisk ønske at sikre den bedst tænkelige håndsrækning og at sikre, at dansk fiskeri kommer så smertefrit som muligt igennem.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her