Professor: Brexit rammer især disse fiskere

0
Arkivfoto.

Fiskere, der primært fanger torsk, kuller og sej, kan se frem til en svær tid, når Brexit for alvor er rullet ud, siger professor på Københavns Universitet.

Danske fiskere er stadig ved at omstille sig til en verden, hvor det i lavere grad end før er muligt at fiske i britiske farvande, og for hver dag der går, jo mere klart bliver det, hvad Brexit kommer til at koste dansk fiskeri. Professor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet, Peder Andersen, mener, at aftalen for flertallet er mindre belastende, end et hårdt Brexit ville have været. Det skriver Altinget ifølge Fiskeritidende.

Men han vurderer samtidig, at fiskere, der især fanger torsk, sej og kuller, kommer til at blive ramt hårdere af den nuværende aftale end ved et hårdt Brexit. Han henviser til, at der ikke nødvendigvis historisk har været tradition for den type fiskeri i britisk farvand, som bliver mødt af kvotereduktioner de kommende år:

– Der er meget, der tyder på, at Brexit-aftalen kommer til ramme torsk og fladfisk, som der ellers ikke fiskes ret mange af i britisk farvand, siger han.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her