Mærsk vil have mere beskyttelse i Guineabugten

alex-brinkman-gOUvbJhmQiE-unsplash-768x452-1

Efter containerskibet Maersk Cardiff onsdag blev angrebet af pirater i Guineabugten, efterspørger ledelsen i rederiet en øget beskyttelse fra danske myndigheder.

Publisert Sist oppdatert

Militæret skal sættes ind som beskyttelse for danske containerskibe i Guineabugten. Det mener Aslak Ross, der er chef i HSE & Marine Standards hos Maersk. Han har ansvaret for at håndtere sikkerheden på de flere end 300 containerskibe, Mærsk har i folden.

– Risikoen har nået et niveau, hvor en effektiv militær kapacitet er nødt til at blive indsat for at sikre tilstrækkelige afbødende foranstaltninger på kort sigt, siger han til Shippingwatch ifølge Ritzau uden dog at uddybe, hvad hans forslag præcist går ud på.

Onsdag blev Maersk Cardiff forsøgt angrebet af pirater, der dog måtte opgive deres ævred, da alle mand ombord på containerskibet nåede i sikkerhed i skibets citadel. Dermed kunne piraterne, der har gjort kidnapning af sømænd til en levevej, ikke nå ind til besætningen. I december blev også Maersk Cadiz angrebet af pirater, og også her slap besætningen. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) arbejder for at få etableret en større koalition mod piraterne, og hun har reageret på Aslak Ross’ forslag:

.@Trinebramsen efter nyt piratangreb på Mærsk-skib i Guineabugten: “Helt uacceptabelt, at der lægges hindringer i vejen for vores maritime erhverv. Håber på hurtig opbakning fra internationale allierede til styrket militær indsats i området.” https://t.co/VSQIVC8WFj #dkpol

— Forsvarsministeriet/Danish MoD (@Forsvarsmin) January 15, 2021

Powered by Labrador CMS