Fiskeriminister: Der er hjælp på vej

Foto: ft.dk

Brexit rammer dansk fiskeri hårdt, men ved spørgetimen i Folketinget onsdag lovede Fiskeriminister, Rasmus Prehn (S), at Danmark modtager 1,8 milliarder kroner fra EU, hvor størstedelen går til fiskerne.

Publisert Sist oppdatert

Ved onsdagens spørgetime i Folketinget handlede det om Brexit, og her måtte minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn (S), svare på adskillige spørgsmål om, hvad de danske fiskere skal gøre, nu hvor de skal afgive 25 procent af deres kvoter fra britisk farvand. Det skriver Fiskeritidende. Venstres fiskeriordfører, Torsten Schack Pedersen havde inden spørgetimen forberedt et skriftligt spørgsmål til ministeren:

– Set i lyset af at statsministeren i oktober 2020 lovede, at regeringen ikke ville lade fiskeriet stå alene tilbage, hvis der ikke kom en aftale forud for Storbritanniens udtræden af EU, er det så regeringens opfattelse, at fiskeriet med en aftale, som koster masser af arbejdspladser hos helt almindelige konsumfiskere og i fiskeindustrien på land, må klare sig uden regeringens hjælp?

Til det svarede Rasmus Prehn, at der samlet kommer 1,8 milliarder kroner fra EU, hvor en stor del skal gå til at hjælpe fiskeriet. Den efterfølgende ordveksling mellem Rasmus Prehn og Torsten Schack Pedersen kan findes ved at trykke her og spole frem til kl. 13.52, hvor fiskeriministeren indtager Folketingets talerstol.

Powered by Labrador CMS