Mærsk bestiller CO2-neutrale skibe om tre år

Udklip-14-768x436

I 2030 forventer Mærsk at kunne søsætte sit første CO2-neutrale skib. Rederiet regner med at bestille den første serie af små CO2-neutrale containerskibe om tre år.

Publisert Sist oppdatert

Til podcasten “Outrage + Optimism” udtaler A.P. Møller – Mærsks administrerende direktør, Søren Skou, at rederiet forventer at investere i en serie a CO2-neutrale containerskibe om tre år, og at skibene vil være klar inden 2030. Det skriver Søfart.

 – Om tre år fra nu regner vi med at bestille den første serie af små containerskibe, som vi kan operere i et begrænset geografisk område. Så kan vi gå ud og lave kontrakter med selskaber, der kan levere ammoniak, methanol eller ethanol, og få erfaringer med, hvordan de virker operationelt. Derefter kan vi begynde at bestille store skibe i slutningen af dette tiår. Det er den vej, vi ser, og det er vi nødt til at få på plads til 2030, siger Søren Skou i podcasten.

Ambitionen flugter med de mål, som rederiet satte sig for tre år siden om at reducere CO2-udledningen med 60 procent i 2030 sammenlignet med 2008 og blive helt CO2-neutral i 2050. Hvis matematikken skal gå op, kræver det, at det første CO2-neutrale skib må i søen allerede i 2030.

Powered by Labrador CMS