Muligt at quickteste for Corona på skibe

0

En vatpind i næsen kan få stor betydning for søfolk, der især rejser uden for landets grænser.

Søfartsstyrelsen har opdateret Medicinkisten, så den nu også indeholder quicktest af Corona. Det betyder, at besætningsmedlemmer fremover kan testes, når de er ombord på skibet, og altså før de kommer i land. Det er især gavnligt, hvis et skib ankommer til en udenlandsk havn og det pågældende land stiller krav om negativ Covid-19 test. Indtil nu har det være nødvendigt for sømændene at finde et testcenter.

Opdateringen af Medicinkisten sker ifølge Fiskeritidende på opfordring fra erhvervet. Da er er tale om quicktests, der udføres ved hjælp at vatpind gennem næsen, betyder det også, at besætningsmedlemmer, der udviser tegn på sygdom, hurtigere kan blive testet.

Udover muligheden for at man nu kan teste ombord på skibet, er sortimentet af medicin og medicinsk udstyr i medicinkisten også udvidet, så man imødekommer de særlige behov der hersker i denne tid.

De nye sortimenttilføjelser vil som udgangspunkt være gældende frem til den 31.12 2021.