Shell sælger sidste del af dansk forretning

2_202112511421

Med salget af olieraffinaderiet i Fredericia til den amerikanske kapitalfond Postlane Partners har Shell ikke flere selvstændige enheder i Danmark og er kun til stede via Aviation JV og Retail franchise.

Publisert Sist oppdatert

Det hollandske olie- og gasselskab, Shell, har afviklet sin sidste selvstændige forretning i Danmark med salget af olieraffinaderiet i Fredericia. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Raffinaderiet bliver solgt til Postlane Partners sammen med Shells resterende downstream-forretning i Danmark, som blandt andet omfatter lokale handels- og forsyningsaktiviteter.

– Frasalget sker i overensstemmelse med Shells globale strategi om at ændre vores portefølje og produkter for at opfylde vores kunders behov for renere energi. Denne exit understøtter skiftet i vores portefølje af raffinaderier fra de nuværende fjorten til seks høj- værdi energi- og kemikalierparker, hvilket understøtter vores ambition om at være en energivirksomhed uden nettoemissioner senest i 2050, i trit med samfundets udvikling, siger Robin Mooldijk, Executive Vice President, Manufacturing.

Postlane Partners er et uafhængigt investeringsselskab indenfor vedvarende energi, der søger at erhverve og optimere energi- og infrastrukturaktiver med et miljømæssigt, socialt og corporate governance-fokus. Postlanes udviklingsplaner for raffinaderiet omfatter co-processing af bioprodukter og vil også fokusere på grøn brint og potentialet for avancerede biobrændstoffer.

Omkring 260 personer, der i dag er ansat hos A/S Dansk Shell, vil fortsat være ansat i virksomheden under det nye ejerskab. Salget forventes at være afsluttet i andet kvartal 2021 under forudsætning af myndighedernes godkendelse.

Powered by Labrador CMS