En død og tre kvæstet på bulker efter høj bølgegang i Atlanten

wave-11061_640

En stor bølge ramte i weekenden bulkeren Giulia i Nordatlanten med fatal udgang for et besætningsmedlem, mens tre andre blev såret. Lokale myndigheder i Canada arbejder på at give besætningen orlov til at forlade skibet, men corona står i vejen.

Publisert Sist oppdatert

En filippinsk besætning kommer i disse dage til hægterne i Halifax i Canada efter at have været udsat for et sandt mareridt i Nordatlanten 320 sømil sydøst for Nova Scotia. Et besætningsmedlem døde, mens tre blev såret, efter en ekstraordinært stor bølge ramte den 39.200 dwt. store bulker, Giulia. Det skriver CBC News.

Skibet var på vej fra Norfolk, Virginia, til Afrika, da ulykken indtraf. Lokale myndigheder er nu i gang med at undersøge, hvordan ulykken skete, og om sømændene kan få lov at forlade skibet og gå kortvarigt i land for at ryste oplevelsen af sig, men den aktuelle coronapandemi gør det nemmere sagt end gjort. Sømændene har i skrivende stund ikke forladt skibet siden september.

– De var selvfølgelig meget traumatiserede, og vi arbejder på at skaffe hjælp til dem her i Halifax. Det er desværre svært i disse corona-tider. Vi har en fast orlovsproces, men den skal godkendes af skibets ejer. Vi arbejder hårdt på at sikre, at de her gutter kan gå i land for en kort stund, siger en repræsentant fra de lokale myndigheder.

Powered by Labrador CMS