Ny bekendtgørelse om data i handels- og fiskeskibe

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Inden afrejse skal fiskeskibe sende identifikationsoplysninger til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Publisert Sist oppdatert

Fra i går, 3. februar, trådte Fiskeriets Arbejdsmiljøråds nye bekendtgørelse om opretholdelse af besætningsdata i handels- og fiskeskibe i kraft, skriver rådet i en pressemeddelelse. Bekendtgørelsen omfatter alle fiskeskibe uanset størrelse og, hvor §3 lyder som følger:

Fiskeskibe skal sende oplysninger til identifikation af besætningen til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inden skibets afrejse, eller de skal meddeles fra skibet umiddelbart efter skibets afrejse. Oplysningerne skal opdateres ved hver ændring i besætningen.

Det betyder at alle fartøjsejere skal sende besætningsoplysninger (Navn og CPR-nr.) til identifikation af besætningen til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd (FA) inden skibets afrejse, eller umiddelbart efter skibet er afsejlet. Dette gøres, ved at man opretter fartøjet i FAs Safety Management System, hvis det ikke allerede er det. Alle fiskeskibe kan frit anvende systemet, som er en del af den service der leveres fra FA, og kan tilgås fra FAs hjemmeside.

Alle fartøjsejere, der ikke allerede har oprettet deres fartøj i systemet og har fået et login, opfordres til at kontakte FA for at blive oprette i systemet. Øvrige, som allerede er oprettet, opfordres til at få tastet deres besætningsoplysninger ind i systemet.

Der er blevet oprettet et tillægsværktøj, så man med et login kan tilgå sine besætningsdata fra en mobil enhed (android eller IOS) og på få sekunder kan rette besætningslisten til den kommende tur.

På fartøjer, hvor det er den samme besætning, der er ombord, skal man ikke foretage ændringer fra tur til tur, men kun hvis der skiftes ud i besætningen.

Se quickguide til, hvordan man finder brugersystemet fra en mobil enhed (android eller IOS) eller tablet her

Du kan læse bekendtgørelsen på FAs hjemmeside under lovgivning her

Powered by Labrador CMS