Havnemyndigheder beder Kongressen og Biden om hjælp

0

En handels-koalitionsgruppe, der repræsenter havnemyndighederne, har sendt et brev til den amerikanske præsident Joe Biden og ledere i Kongressen, hvori de anmoder om hjælp til det amerikanske søtransportsystem.

Af Michael McGrady, USA-korrespondent for Maritime Direct

American Association of Port Authorities (AAPA) har tilsluttet sig en koalition bestående af maritime industrigrupper, som anmoder Bidens administration om at godkende nødhjælpsfonde til landets maritime transportsystem. AAPA og deres koalition informerede medlemmer af Kongressen og præsident Joe Biden via et brev, som blev sendt til embedsmændene, hvori de beder om yderligere hjælp.

– På trods af en stigning af containere i flere store havne er den kommercielle fragtmængde faldet radikalt over hele landet – den samlede vandbårne handelsvolume er faldet med 5,5 procent siden sidste år, mens handelsværdien er styrtdykket med 12,7 procent, i alt over 1231 milliarder kroner, siger gruppen i det pågældende brev.

– I disse usikre tider har den amerikanske maritime industri og dennes arbejdsstyrke opretholdt transporten af mad, medicinske forsyninger og andre vigtige varer til vores samfund, siger administrerende direktør og præsident i AAPA Christopher Connor i en separat pressemeddelelse.

– Denne nødhjælp vil sikre det høje operationelle niveau, som amerikanerne efterhånden er blevet afhængige af.

Koalitionens råb om hjælp kommer i kølvandet på, at maritime industriregulatorer havde lobbyet Biden-administrationen for mere COVID-19 støtte til besætningsmedlemmer. Maritime Direct rapporterede om dette og om, at to kommissærer fra Federal Maritime Commission havde sendt et officielt brev til præsident Joe Biden, hvori de anmodede om, at der skulle prioriteres COVID-19 vacciner til industrien den 29. januar 2021.

Brevet fra AAPAs koalition er dateret til 2. februar 2021.