Mistanke om læk fra færge: Olieforurening i Svendborgsund

peter-olexa-MrLzfoGWr3M-unsplash-768x512

Angiveligt har færgen M/F Højestene lækket op mod 50 liter olie i Svendborgsund. Det undersøges nu af Svendborg Kommune.

Publisert Sist oppdatert

I flere dage i sidste uge blev der konstateret olieforurening i Svendborgsund, og det skyldtes efter alt at dømme en læk fra Færgen M/F Højestene, der sejler til og fra Skarø og Drejø. Ifølge havnemester Christian Steffensen har et stevnrør i den ene af færgens to motorer lækket op mod 50 liter olie, skriver TV2 Fyn.

– Derfor kan det være kilden til den oliefilm på vandoverfladen i havnen og i udsejlingen fra havnen, som flere har observeret. Problemerne med olien fra motoren blev opdaget tidligere på ugen. Derfor holdt mandskabet ombord motoren under observation og kunne konstatere, at lækken blev større, siger Christian Steffensen.

Færgen fortsatte sejladsen hen over weekenden, men for nedsat motorkraft, så den berørte motor, var sat ud af drift. Færgen vil blive repareret i løbet af ugen. Svendborg Kommune er i gang med at undersøge olieforureningen.

Powered by Labrador CMS