Corona og Brexit kostede på bundlinjen for DFDS

DFDS_Pearl_Seaways-768x359

Overskuddet for blev mere end halveret sammenlignet med året før, og omsætningen faldt mærkbart i 2020 for DFDS.

Publisert Sist oppdatert

I modsætning til Mærsks pæne resultater for 2020, står DFDS. Rederiet oplevede et fald i omsætningen på 15,8 procent til 13,9 milliarder kroner. EBITDA før særlige poster for hele året faldt med 24,8 procent til 2,7 milliarder kroner. Det oplyser selskabet i en delårsrapport. I alt tjente DFDS 466 millioner kroner før skat i 2020, og det er mere end en halvering sammenlignet med 2019, hvor overskuddet var 1371 millioner kroner.. Det er især coronapandemien og Brexit, der har haft stor indflydelse på det negative resultat.

– Forhåbentlig vil vi snart kunne lægge effekterne af Brexit og pandemien bag os, så vi i højere grad kan fokusere på at indfri vores langsigtede vækstambitioner, siger administrerende direktør, Torben Carlsen. DFDS forventer, at 2021 bliver bedre, og at omsætningen vil stige med 20-25 procent. Også EBITDA før særlige poster forventes at stige og ligge i intervallet mellem 3,0-3,5 milliarder kroner i 2021.

Ikke overraskende er 2021 dog ikke startet meget bedre for DFDS, end 2020 sluttede. I januar var de samlede fragtmængder 13 procent lavere end i 2020 justeret for strukturelle ruteændringer, skriver Søfart. Mængder for ruter, der anløber Storbritannien, faldt med 21 procent. Nedgangen var mindre mod slutningen af måneden. Og som en direkte konsekvens af coronapandemien var det samlede antal passagerer i januar i år 84 procent lavere end i januar 2020.

Powered by Labrador CMS