Havnedirektør: Bortvist salgschef sendte fortrolige oplysninger

greenlab-portraetter-8-of-22-1

Hanstholm Havn overvejer sine muligheder, efter at nu tidligere salgschef, Steen Harding Hintze, har sendt fortrolige oplysninger om havnens forretningsudvikling til en privat mail i forbindelse med sit abrupte skifte til Hirtshals Havn.

Publisert Sist oppdatert

Steen Harding Hintze nåede kun at være ansat som salgschef for Hanstholm Havn i en måned, inden han sagde op, fordi han havde takket ja til et lignende job hos Hirtshals Havn. Han blev efterfølgende bortvist, og nu fortæller Hanstholm Havns direktør, Nils Skeby, at det skyldes, at Steen Harding Hintze har sendt fortrolige dokumenter vedrørende Hanstholm Havns forretningsudvikling til en privat mail. Niels Skeby kalder det ifølge Nordjyske for en ‘klar misligholdelse af ansættelsesforholdet’.

– Samarbejdet mellem Hanstholm Havn og Steen Harding Hintze har lidt et væsentligt tillidsbrud, og vi anser de illoyale handlinger for at udgøre en væsentlig overtrædelse af stillingsforholdet hos Hanstholm Havn. Det har vi svært ved at finde en plausibel forklaring på, og derfor påtænker vi yderligere formelle foranstaltninger, da dokumenterne er omfattet af om forretningshemmeligheder, siger han.

Havnedirektøren kalder dokumentdelingen for ekstrem illoyal, især fordi videresendelsen skete i forbindelse med eller op til, at Steen Harding Hintze indgik en aftale med Hirtshals Havn. Bestyrelsesformand ved Hirtshals Havn, Anker Laden-Andersen, har oplyst til Nordjyske, at Steen Harding Hintze indledte forhandlinger med havnen allerede inden sin opstart i Hanstholm per 1. januar 2021.

Powered by Labrador CMS