Pramme med jord må ikke sejle til Lynetteholmen

design_uden_navn_1-768x480

En 46 år gammel konvention forhindrer, at der kan sejles jord til opførslen af Lynetteholmen i København på en klimavenlig måde via pramme.

Publisert Sist oppdatert

I en VVM-opgørelse i december blev det bemærket, at opførslen af Lynetteholmen på Refshaleøen, der skal stå klar i 2070, vil være hård ved miljøet, blandt andet fordi der vil være tung lastbiltrafik til og fra området. For netop at undgå det og eventuelle farlige situationer samt støv- og støjgener har flere politiske partier, miljøorganisationer og lokale borgergrupper arbejdet for, at jorden til Lynetteholm skal sejles dertil, fremfor at blive køre på lastbiler tværs igennem København. Nu er der tilsyneladende fundet en løsning, men en 46 år gammel konvention spænder ben. Det skriver TV2 Lorry.

Tre virksomheder, slæbebådsfirmaet Svitzer, jordhåndteringsfirmaet Norrecco og energiselskabet Vattenfall, er gået sammen om en elektrificeret pramløsning, der skulle transportere jorden via Avedøre Holme og hele vejen uden om Amager. Løsningen involverer, at man bruger en splitpram, der kan åbne bunden, så jorden kan blive losset direkte på det sted, hvor den skal ligge. Men det er imod Østersøkonventionen.

– Vi mener ikke, at man med Østersøkonventionen i hånden kan dumpe lettere forurenet jord direkte på havbunden. Man vil skulle lukke øen først, før man kan begynde at putte jord i, siger Anne Skovbro, der er administrerende direktør i By & Havn, der står for selve Lynetteholmsprojektet.

Powered by Labrador CMS