Kort motorstop var nok til massivt containertab

Mærsk præsentere et historisk årsresultat.Foto: Maersk
Mærsk præsentere et historisk årsresultat.

Da Maersk Eindhoven i sidste uge tabte 260 containere i høj sø, skyldtes det et motorstop på blot tre til fire minutter.

Publisert Sist oppdatert

Maersk Eindhoven havde motorstop i 3-4 minutter, da skibet 17. februar blev fanget i et voldsomt uvejr 45 sømil fra det nordlige Japan. Mere skulle der ikke til, før skibet begyndte at rulle så voldsomt, at 260 containere røg over bord, mens yderligere 65 containere på dækket blev beskadiget. Det oplyser Mærsk i en pressemeddelelse.

Rederiets indledende analyser indikerer, at olietrykket udløste en sikkerhedsfunktion, der fik motorerne til at lukke ned. Der blev hverken konstateret fejl eller vedligeholdelsesproblemer. Mærsk har igangsat en komplet efterforskning af omstændighederne, der ledte op til hændelsen.

Der er fundet mindre skader på skibet, som kræver minimale reparationer. Efter besætningen fik gang i motoren igen, sejlede skibet videre mod en havn i det nordlige Asien, hvor det skal inspiceres og repareres. 13.100 TEU store Maersk Eindhoven var oprindelig på vej fra Xiamen i Kina til Los Angeles og ventes at fortsætte den planlagte rute på et endnu ikke defineret tidspunkt.

Powered by Labrador CMS