Krydstogtskibe skaber uenighed i København

Krydstogt-1-768x512

Antallet af krydstogtskibe i København skal nedbringes, mener byens kulturborgmester. Nej, siger overborgmesteren; krydstogtskibene skal få gang i turismen efter coronakrisen.

Publisert Sist oppdatert

Det er den københanske kulturborgmester Franciska Rosenkilde fra Alternativet, der nu lægger op til nedskæringer i antallet af krydstogtskibe, der skal have lov at lægge til kaj i Nordhavn i den danske hovedstad. Hundredevis af skibe har ellers før coronanedlukningen fragtet turister i tusindvis til Danmark.

– Jeg foreslår, at der skal sættes en undersøgelse i gang for at se, hvad vi kan sætte af loft for krydstogtskibe og miljøkrav. Det er jo også for at sige, at turismen kommer selvfølgelig tilbage til København, men vi ønsker ikke at gå tilbage til en turisme, der er præget af økonomisk vækst udelukkende, men en turisme, der er bæredygtig, siger kulturborgmesteren til TV 2 Lorry.

Men den betragtning er hverken turismeorganisationen Wonderful Copen Hagen eller Københavns overborgmester Lars Weiss fra socialdemokraterne enige i. De ser der imod krydstogtskibene som en af nøglerne til at genstarte turismen i hovedstaden.

– For det første er det (antallet af krydstogtskibe, red.) ikke noget, vi som kommune kan regulere, og for det andet synes jeg ikke, at det er klogt. Det er simpelthen for mange arbejdspladser og for meget omsætning i København, der er på spil, siger han til TV 2 Lorry.

Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde stiller forslag om færre krydstogtskibe i Københavns Borgerrepræsentation den 4. marts.

Powered by Labrador CMS