Maersk Eindhoven styrer mod LA efter containertab

maersk-eindhoven-240910-11-768x512

Containerskibet Maersk Eindhoven er nu igen på vej mod havnen i den amerikanske storby Los Angeles, efter skibet i forrige uge mistede omkring 260 containere i Stillehavet.

Publisert Sist oppdatert

Af Michael McGrady

Mærsk-containerskibet, Maersk Eindhoven, der i forrige uge mistede et større antal containere i havet under et kortvarigt motorstop, er atter på vej til den amerikanske vestkyst.

“Vi er glade for at kunne meddele, at Maersk Eindhoven 103N har forladt fra APM Terminals Yokohama med en forventet ankomst i Los Angeles den 13. marts. Skibet sejler så hurtigt, som det anses for sikkert under de rådende vejrforhold for at få skibet til LA hurtigst muligt,” lyder det fra Mærsk.

Trods en hurtig reetablering af motorkraften valgte ’Maersk Eindhoven’ alligevel at afbryde sin ruteplan fra Kina mod USA og søge i havn i Japan, hvor det altså har gennemgået et tjek og vedligeholdt de dele af skibet, som måtte have taget skade.

I alt rev omkring 260 containere sig løs og faldt over bord, mens yderligere 65 containere rev sig løs, dog uden at falde i havet, har Mærsk forklaret.

Powered by Labrador CMS