Anholtfærgen imødekommer billetefterspørgsel

Anholt-fra-luften-2

Efter massiv kritik forsøger Grenaa-Anholt Færgefart nu at imødekomme efterspørgslen på billetter ved at anvise pladser til passagererne. Det skal åbne op for ekstra pladser på overfarten i påsken.

Publisert Sist oppdatert

Ved ankomst til Anholtfærgen vil passagererne i spidsbelastede perioder nu få anvist pladser ombord på skibet. Dette gøres for at give yderligere plads til passagerer på færgens overfarter til og fra Anholt. Det skriver færgeselskabet på facebook.

Her opfordrere rederiet desuden alle passagerer til at afbestille deres billetter så hurtigt som muligt, hvis der ændres i rejseplanerne, så andre kan få glæde af pladserne på overfarten.

Færgen kan normalvis ifølge deres hjemmeside medtage mellem 95 – 244 passagerer alt afhængigt af sæsonen, fordi der om sommeren er flere udendørspladser. I øjeblikket tager den blot 41 passagerer med, mens der til sommer er udsigt til blot 61 passagerer per overfart.

I dag skal der desuden være møde i Færgeudvalget i Norddjurs Kommune, hvor man skal drøfte lovgrundlaget for restriktionerne på Grenaa-Anholt Færgefart efter henvendelse fra Anholt Borgerforening.

Ekstra pladser for påskeperioden vil blive frigivet mandag den 8. marts 2021 kl. 10.00.

Powered by Labrador CMS