Efter underskud: Lauritzen Bulkers tror på positivt resultat i 2021

lb_ar_2020-1

Lauritzen Bulkers opnåede et underskud på 18 millioner dollar i 2020, men ifølge rederiet vil nye periodeskibe bidrage til et positivt resultat i 2021. Det skriver Lauritzen Bulkers i sit årsregnskab.

Publisert Sist oppdatert

Lauritzen Bulkers blev etableret som et selvstændigt selskab af J. Lauritzen 1. juli sidste år. Målet med restruktureringen og etableringen af Lauritzen Bulkers var, at skabe de bedste vilkår for den fortsatte udvikling i bulk-forretningen.

Selskabet omlagde derfor sin risikoprofil og skiftede lange charteraftaler ud med kortere, hvilket førte til en reduktion af eksponeringen og et forbedret 2020-resultat, skriver selskabet i årsregnskabet, og det er altså denne udvikling, som rederiet forventer vil fortsætte i det kommende år.

I forhold til forventningerne understreger Lauritzen Bulkers, at man trods den fortsatte usikkerhed på grund af Covid-19 pandemien forventer, at tørlastmarkedet vil bliver stærkere på grund af en faldende vækst i udbuddet kombineret med en forstærket efterspørgsel.

”På trods af fortsat usikkerhed omkring Covid-19-pandemien forventer vi, at tørlastmarkederne vil styrke i 2021, da udbudsvæksten fortsat vil falde kombineret med en stigning i efterspørgslen. På den baggrund forventer vi et positivt nettoresultat i 2021 baseret på forbedret risikostyring, øget aktivitet og yderligere reduktion af vores ældre flåde,” skriver selskabet.

Powered by Labrador CMS