Svensk rederi indsætter ny færge i Østersøen

Arkivfoto: Stena Line

Stena Line indsætter sin nyindkøbte færge Stena Livia på ruten over Østersøen mellem Sverige og Letland. Det oplyser færgerederiet i en pressemeddelelse.

Publisert Sist oppdatert

Den nyindkøbte RoPax færge Stena Livia, der blev bygget på det italienske Visentini-værft i 2008 og har kapacitet til 750 passagerer og 200 biler eller 115 trailere, skal fra midten af april assistere sit søsterskib Stena Flavia på ruten mellem Sverige og Letland.

Med indsættelsen af de to skibe betyder samtidig reduceres overfartstiden fra 27 til 20 timer, og skibene vil nu kunne nå 12 ugentlige afgange – seks i hver retning.

Senere på året er det dog planen, at de to søsterskibe skal flyttes til en anden Stena Line-rute mellem tyske Travemünde og Liepaja i Letland. I samme ombæring vil den svensk-lettiske rute blive overtaget af færgerne Stena Scandica og Stena Baltica, der dermed vil øge fragtkapaciteten på ruten med 30 procent.

Powered by Labrador CMS