Her er billederne af det nye dansk-færøske fragtskib

Her er billederne af det nye dansk-færøske fragtskib

Hanstholm Havn har indgået en aftale med det islandske rederi Eimskip, der onsdag åbnede en fast containerrute fra Thorshavn på Færøerne til Hanstholm. I dag ankommer skibet til Danmark. Det skriver havnen i en pressemeddelelse.

Publisert Sist oppdatert
Her er billederne af det nye dansk-færøske fragtskib

Muligheden er banet af den store havneudvidelse, som har boostet Hanstholm Havns infrastruktur og gjort det muligt for havnen at modtage større skibe. Aftalen skaber stor begejstring på havnen i Hanstholm, der er stolte af, at havnen nu bliver et bindeled for søtransport mellem Færøerne og det europæiske marked.

Hver onsdag aften, vil containerskibet Vantage fremover sejle fra Thorshavn med kurs mod Hanstholm, hvor det vil anløbe fredag aften, inden det lørdag morgen sejler retur til Færøerne. Ombord vil det 100 meter lange containerskib have køle- og frysecontainere med friske færøske fiskeprodukter, som fra Hanstholm kan være tilgængelige på det europæiske marked allerede søndag.

Vantage har plads til i alt 354 containere og hører til Færøernes ledende shipping- og logistikfirma Faroe Ship, som er en del af Eimskip-koncernen – et førende rederi og transportselskab i Nordatlanten specialiseret i globale forwarding og logistikservices. Eimskip er med sine 21 skibe og omkring 1.700 ansatte engageret i søtransport verden over med afdelinger i 20 lande, herunder Danmark.

Med søsætningen af godsruten mellem Thorshavn og Hanstholm booster Faroe Ship/Eimskip Færøernes status som et nordatlantisk transporthub med en stærk transportkæde af både im- og eksport, hvor Hanstholm Havn vurderes at være en oplagt tilføjelse og et ideelt knudepunkt til det europæiske marked:

”Godsruten mellem Thorshavn og Hanstholm er efterspurgt af industrien og bidrager til en styrket forbindelse mellem Færøerne og det europæiske marked. Med sin gunstige geografiske placering er Hanstholm et ideelt knudepunkt for modtagelse af gods fra den blå motorvej, som skal videre til modtagere i Danmark eller ud i Europa,” siger administrerende direktør i Eimskip Denmark A/S, Jesper Sandahl.

Hanstholm Havn har efter endt havneudvidelse fået optimale rammer for modtagelse af større skibe. På havnen er man derfor glade for det indgåede samarbejde med Eimskip og ser frem til at modtage de ugentlige anløb af Vantage.

”Hanstholm Havn har over de seneste år investeret massivt i en stor udvidelse, som har indledt en ny epoke, hvor blandt andet nye ydermoler og et ekstra havnebassin med 10 meter dybde og 350 meter kaj har gearet havnen til modtagelse af store fragtskibe,” fortæller havnedirektør Nils Skeby og fortsætter:

”Vi glæder os til at se ruten søsat og står klar med et stærkt set-up af aktører, der er er klar til at håndtere de ombordværende laster både hurtigt og sikkert.”

Vantage har efter planen sit første anløb i Hanstholm i dag.

Powered by Labrador CMS