Maersk Drilling lander ny millionkontrakt

0
Maersk Drilling lander ny millionkontrakt

Maersk Drilling lander ny millionkontrakt

Maersk Drilling har sikret sig en kontrakt selskabet PC Gabon Upstream, der er ejet af Petronas. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Kontrakten mellem Maersk Drilling og selskabet PC Gabon Upstream, der er ejet af Petronas har en værdi på omkring 24 millioner dollar og drejer sig om boreskibet Maersk Viking, der skal i aktion i det afrikanske land Gabon.

”Vi er glade for at udvide vores internationale forhold til Petronas, med hvem vi har arbejdet med dybhavsbrønde i Fjernøsten, Amerika og nu Vestafrika. Vi ser frem til at gennemføre vores første kampagne nogensinde i Gabon,” siger COO Morten Kelstrup fra Maersk Drilling.

Maersk Viking opererer i øjeblikket ud for Brunei Darussalam, hvorefter fartøjet fortsætter til en opgave med boring af fire brønde til Shell Malaysia. Arbejdet i Gabon ventes at påbegyndes i tredje kvartal i år.