Minister i samråd om ulovligt arbejde på Femern

Minister i samråd om ulovligt arbejde på Femern

Transportminister Benny Engelbrecht (S) var tosdag indkaldt til samråd om de 28 russiske søfolk, der blev anholdt for at have arbejdet ulovligt på Femern-byggeriet. Det skriver TV2 Øst.

Publisert Sist oppdatert
Minister i samråd om ulovligt arbejde på Femern

Sagen om 28 russiske søfolk, der i marts blev udvist af Danmark, fordi de angiveligt har arbejdet uden en arbejdstilladelse, nåede i sidste uge Folketinget, hvor transportminister Benny Engelbrecht (S), var kaldt i samråd.

Sømændene var ansat under Fehmarn Belt Contractors (FBC), en af hovedentreprenørerne på Femern-byggeriet, som er et offentligt byggeprojekt til 53 milliarder kroner. Her arbejdede russerne i fire måneder, før politiet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration i en storstilet aktion anholdt og sigtede de 28 russere for illegalt arbejde.

Sagen fik efterfølgende transportministeren til at bede Femern A/S, det offentlige selskab bag byggeriet, om at komme med en redegørelse, og her i stor det klart, at selskabet allerede i februar var blevet advaret om, at russerne med stor sandsynlighed arbejdede ulovligt på projektet. Alligevel valgte ledelsen i Femern A/S at lade de 28 søfolk fortsætte.

”Jeg synes, det nærmer sig det skandaløse og er ganske uacceptabelt, at en statslig virksomhed som Femern A/S ikke har bedre styr på det her,” lød det ifølge TV-kanalen fra Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl i sin indledende tale til samrådet.

Transportministeren blev til samrådet spurgt ind til, om det får konsekvenser for bygherren eller hovedentreprenøren, at politiet og Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er brugt ulovlig arbejdskraft, men det er endnu ikke sikkert, da FBC ifølge redegørelsen vil starte en erstatningssag mod Femern A/S.

”Jeg kan forstå, at der er rejst juridisk tvivl om, hvorvidt loven faktisk er blevet brudt, så derfor vil jeg ikke forholde mig til det konkret. Det må være op til domstolene,” siger Benny Engelbrecht.

Powered by Labrador CMS