Jysk havn fortsætter vækst og kæmper for bedre infrastruktur

Jysk havn fortsætter vækst og kæmper for bedre infrastruktur

Hos Grenaa Havn har året budt på et flot resultat og massive investeringer i faciliteter, der imødekommer fremtidens grønne projekter så som havvindmølleparker. Nu fortsætter kampen for en bedre infrastruktur. Det skriver havnen i en pressemeddelelse.

Publisert Sist oppdatert
Jysk havn fortsætter vækst og kæmper for bedre infrastruktur

Grenaa Havn A/S har i 2020 opnået en omsætning på 60 millioner kroner, som er akkurat identisk med de to rekordår 2018 og 2019. På bundlinjen lyder årets resultat på 9,2 millioner, som er over det budgetterede, men ligger under rekordårene.

På generalforsamlingen for Grenaa Havn A/S udtrykte formanden for bestyrelsen, Bent Hansen, tilfredshed med årets resultat.

”Vi er stolte over, at den positive udvikling er fortsat til trods for Covid-19. Vores resultatet er faldet på bundlinjen, men det skyldes, at vi i foråret tog myndighedernes opfordring til os, om at holde samfundshjulene i gang. Derfor dedikerede vi en del af indtjeningen til renoveringsprojekter samt digitalisering af systemer og arbejdsprocesser. Dermed sikrede vi, at der var masser af arbejde at tage fat i”.

Grenaa Havns CEO, Henrik Carstensen, deler formandens og bestyrelsens begejstring, og er særligt tilfreds med de mange fremadskuende investeringer havnen har foretaget i 2020.

”Havnen har blandt andet købt en stor eldrevet mobilkran, etableret en ny multiplads og tre bulkhaller. Det mest skelsættende er utvivlsomt bestyrelsens historiske beslutning om at investere op mod 100 millioner kroner i en ny ”superkaj”. Den nye superkaj og det tilknyttede baglandsareal, er skræddersyet til at kunne håndtere store skibe og rigge blandt andet offshore-installationsskibe, og vil blive forsynet med 18 MW landstrøm. Området skal også dedikeres til at bistå produktion af grønne energiformer som Power-to-X.

Det var dog også en skuffet formand, der i sin beretning italesatte ærgrelsen over, at en motorvej til Grenaa ikke er kommet med i infrastrukturforhandlingerne. Bent Hansen forsikrede samtidigt om, at havnens målrettede arbejde for infrastrukturen fortsætter.

”Grenaa Havn er i vækst, Stena Line er i vækst og Aarhus Lufthavn er i rivende udvikling. Derfor appellerer vi til, at politikerne prioriterer og anerkender Djursland, som en drivkraft til national vækst. På dette kan jeg give mange eksempler, men vil fremhæve Stena Lines massive satsning på deres nye Halmstad rute relateret til at flytte tung trafik fra E45/E20 og ud at sejle. Målet er 30.000 lastvognstog yderligere på den nye rute. Dette vil bidrage positivt til trængslen på de førnævnte vejstrækninger og ikke mindst, give et noget bedre CO2 regnskab. Men før dette kæmpe vækstpotentiale kan forløses, så kræver det en infrastruktur, der binder Djursland bedre sammen med resten af Danmark”.

Powered by Labrador CMS