Billede fra lanceringen. Fra venstre Thomas Kirk Sørensen, WWF, Henrik Carstensen, Grenaa Havn, Ida Krabek, Ørsted og Søren Forsberg, Kattegatcentret. Foto Lars Hestbæk.
Billede fra lanceringen. Fra venstre Thomas Kirk Sørensen, WWF, Henrik Carstensen, Grenaa Havn, Ida Krabek, Ørsted og Søren Forsberg, Kattegatcentret. Foto Lars Hestbæk.

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Hong Kong Government Flying Service 2
Uhyggelig video: 27 søfolk forsvundet efter tyfon knækker skib
Screenshot 2022-07-03 at 19.59
Voldsom video: Hajangreb lukker for fiskerbåde i Det Røde Hav
Fiskeri-Skagen-Rockall_DSC0048-1200x795
Dyster melding - Ny CO2-afgift i fiskeriet vil koste arbejdspladser
Illustration- Energistyrelsen
Nu skal ny placering af omstridt havvindmøllepark findes
Voldsom video: Skib knækket under tyfon – 27 søfolk forsvundet
Voldsom video: Skib knækket under tyfon – 27 søfolk forsvundet

Torskebestanden i Kattegat er lige nu alarmerende lav, hvilket påvirker biodiversiteten og Kattegats økosystem. Derfor har WWF og Ørsted netop indgået et partnerskab, der i samarbejde med Grenaa Havn og Kattegatcentret skal give torsken og havet en hjælpende hånd ved hjælp af kunstige levesteder. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Torskebestanden i Kattegat er på et historisk lavt niveau. Det skyldes blandt andet overfiskeri, stigende iltsvind og tab af levesteder. Formålet med projektet er at formidle viden om, hvordan biodiversiteten påvirkes, når balancen i økosystemet ændrer sig, og undersøge muligheder for at hjælpe den sårbare Kattegat-torskebestand ved at installere kunstige levesteder.

“Havene og alle de vidunderlige skabninger, der lever i dem, er et af de vigtigste økosystemer på verdensplan. Men dyrene er truet af blandt andet klimaforandringer og tab af levesteder,” siger Filip Engel, direktør for bæredygtighed, public affairs og branding i Ørsted.

“Hvis vi udnytter potentialet for grøn energi såsom havvind, kan vi bremse klimaforandringerne og bidrage til at bevare havenes økosystemer. Samtidig skal vi sikre, at udbygningen fortsat sker med respekt for biodiversiteten i havene. Som udvikler af havvind er vi derfor glade for samarbejdet med WWF Verdensnaturfonden, hvor vi i Grenaa Havn kan afprøve potentialet i biohuts,” siger han.

Som første skridt bliver der opført 10 biohuts i Grenaa Havn, der fungerer som en slags børnehave for torskeyngel i havnen. Her kan torskene søge ly og mad, indtil de er store nok til at svømme længere ud i havet. Grenaa Havn og Kattegatcentret indgår som samarbejdspartnere til denne del af projektet.

I de seneste årtier er man blevet opmærksom på, at det omfattende overforbrug af havet og havets ressourcer har enorme konsekvenser. De konsekvenser er blandt andet, at fiskebestande svinder ind, ilten mangler på havbunden, ålegræsudbredelsen i havet er halveret på 100 år, plastik findes på strande og i stort set alle undersøgte dyr, og dyr og planter i havet mangler levesteder.

“Vi har i WWF Verdensnaturfonden døbt 2021 til ‘Havets år’ og ser året som et startskud på havets nye guldalder. Derfor er vi glade for, at Ørsted med dette strategiske partnerskab vil bidrage med deres viden og ambitiøse bæredygtighedsstrategi, som blandt andet taler ind i vores kamp for biodiversiteten i havet og livet under vand,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Torsken er et vigtigt toprovdyr, som har stor betydning for Kattegats biodiversitet og det lokale økosystem, da den regulerer andre dyr i det marine økosystem. Bestandens størrelse har altså indflydelse på hele fødenettet i Kattegat, og hvis den bliver reduceret for meget, opstår der ubalance i systemet.

Strandkrabber er for eksempel et yndet byttedyr for torsken, så når torsken forsvinder, vokser bestande af strandkrabber, hvilket på den lange bane kan påvirke ålegræssets udbredelse i Danmark. Krabberne æder nemlig både ålegræssets frø og mange af de snegle, som renser ålegræsset for alger. Hvis der er for mange krabber, kan det hæmme ålegræssets udvikling. Og netop ålegræs har stor betydning, da det udgør et levested for mange dyr, herunder små fisk som torskeyngel, producerer ilt, stabiliserer havbunden og lagrer CO2 i sit rodnet, så vi ikke får det op i atmosfæren.

“Fisk er ikke bare en frostvare i det lokale supermarked, men levende dyr og en essentiel del af vores danske havnatur. De spiller en helt afgørende rolle i vores marine økosystemer, og hvis rovfisk som torsken forsvinder, kommer hele økosystemet og resten af fødekæden i ubalance. Balancen i havet skal genskabes, og økosystemerne skal genoprettes for at sikre os en chance i kampen mod klimaforandringerne. Kun et sundt økosystem kan øge havets modstandsdygtighed imod klimaforandringerne,” siger Bo Øksnebjerg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Foto Hvide Sande Shipyard 4
Smukke billeder: Her flytter Fiskeristyrelsens nybygning kajplads
Unger af den europæiske ål kaldes glasål
Kæmpe fangst - Europol anholder 49 personer for smugling af ål
Foto Twitter 2
Voldsom video - Her eksploderer skib og dræber 13 personer
Foto Hong Kong Government Flying Service 2
Uhyggelig video: 27 søfolk forsvundet efter tyfon knækker skib
Screenshot 2022-07-03 at 19.59
Voldsom video: Hajangreb lukker for fiskerbåde i Det Røde Hav

Relaterede artikler