Nu kommer det: Regeringen vil sænke færgepriser til sommer

Nu kommer det: Regeringen vil sænke færgepriser til sommer

TV2

Publisert Sist oppdatert
Nu kommer det: Regeringen vil sænke færgepriser til sommer

Regeringen er for andet år i træk klar med en såkaldt sommerhjælpepakke, der skal stimulere dele af den danske økonomi. Sidste år bød pakken på gratis færger til danskerne i en begrænset periode, og i år ser det ud til, at der igen er udsigt til et lignende tiltag.

I hvert fald mener TV2 at vide, at fire ministre torsdag vil præsentere en sommerhjælpepakke til en samlet værdi af omkring 1,6 milliarder kroner, hvoraf 200 millioner kroner skal gå til nedsatte færgepriser og billigere togbilletter.

Finansminister Nicolai Wammen har allerede inviteret til pressemøde torsdag, og han vil ifølge TV-stationen få følgeskab af skatteminister Morten Bødskov, erhvervsminister Simon Kollerup, samt kultur- og kirkeminister Joy Mogensen.

Efter præsentationen af sommerhjælpepakken vil den skulle til forhandling og godkendelse hos folketingets partier.

Powered by Labrador CMS