Svensk spådom: – Bornholmstrafikken vil slå rekorder

Svensk spådom: – Bornholmstrafikken vil slå rekorder

Havnen i den sydsvenske by Ystad spår massiv trafik til og fra den danske solskinsø Bornholm i 2021. Det skriver de i deres nyhedsbrev.

Publisert Sist oppdatert
Svensk spådom: – Bornholmstrafikken vil slå rekorder

Havnen i den sydsvenske by Ystad har store forhåbninger om et historisk godt år for trafikken til og fra Bornholm. Således skriver havnen nemlig i et nyligt udsendt nyhedsbrev, at de tror på, at overfarten med Bornholmslinjen til den danske solskinsø i år vil fortsætte sin fremgang og sætte nye rekorder.

”Bornholmslinjen og Ystad Havn ser frem til, at den svenske grænse mellem Sverige og Danmark bliver åbnet. Vi tror på, at trafikken til Bornholm vil fortsætte med at øge og endnu engang sætte nye rekorder i løbet af året,” skriver de.

Allerede sidste år oplevede havnen en stor stigning i trafikken mellem Rønne og Ystad, og 2020 fik i den forbindelse prædikatet ”rekord-år”.

”På trods af omstændighederne, brød Bornholmslinjen sidste år passagerrekorden flere måneder i træk, da mange danskere valgte at bruge deres fritid på Bornholm.”

Powered by Labrador CMS