Torm sikrer sig tre nye skibe trods underskud

Torm sikrer sig tre nye skibe trods underskud

Trods et svage marked, som har kostet Torm et voldsomt fald i driftsindtjeningen, har Torm erhvervet sig tre LR2 skibe.

Publisert Sist oppdatert
Torm sikrer sig tre nye skibe trods underskud

Torms regnskab for første kvartal endte med et underskud før skat på 21,1 millioner dollar svarende til en nedgang på knap 78 millioner dollar fra overskuddet i samme kvartal sidste år, hvor rederiet nåede 56,8 millioner dollar.

Det er et svagt marked for produkttankskibe, der har sat sine tydelige spor på selskabets første kvartalsregnskab, hvor også driftsindtjeningen (EBITDA) faldt fra 101,5 millioner dollar i 2020 til 18,9 millioner dollar i år.

Alligevel har rederiet erhvervet sig tre nye LR2-skibe, som kommer i forlængelse af de otte MR-skibe, der tidligere i år blev tilføjet flåden. Samtidig har de dog sagt farvel til fartøjet Torm Carina.

Torm peger på, at det svage marked fra 2020 er fortsat ind i 2021, og genopretningen af efterspørgslen på olie var negativt påvirket af de stigende antal Covid-19 smittede i mange regioner, ligesom OPEC+ landedes kvotepolitik fortsattte med at holde tankskibsmarkedet nede.

De tre senest indkøbte skibe er alle udstyret med scrubbere og to af dem bliver finansieret gennem lån i Danmarks Skibskredit, mens det sidste bliver finansieret gennem et sale-and-leaseback arrangement med en kinesisk bank.

Powered by Labrador CMS