Video: Ødelagt bro tilbageholder hundredevis af pramme

0
Video: Ødelagt bro tilbageholder hundredevis af pramme

Video: Ødelagt bro tilbageholder hundredevis af pramme

En ødelagt bro over Mississippi-floden i USA er lige nu skyld i, at flere hundrede pramme ligger i kø på floden ude af stand til at passere. Det oplyser den amerikanske kystvagt.

Ifølge den amerikanske kystvagt, US Coast Guard, er der op imod 709 pramme, der venter på at passere under I-40 Hernando DeSoto Bridge i Memphis, Tennessee. Broen blev for fire dage siden lukket, efter at en større revne blev fundet i en af dens bærende stålbjælker.

Revnen blev fundet under en rutinemæssig inspektion af Arkansas Department of Transportation og befinder sig nær broens centrale spændvidde.

“Af hensyn til trafikanternes sikkerhed vil broen blive lukket helt, mens revnens omfang undersøges yderligere. Derefter skal den repareres, hvilket kan tage noget tid,” lyder det fra Tennessee Department of Transportation (TDOT) i en opdatering.

Havnen i Memphis er USA’s fjerde største indlandshavn, og Mississippi-floden bliver hyppigt brugt til at transportere varer til og fra byen.

Der er ifølge kystvagten endnu ikke fastsat en genåbning af floden, da den er afhængig af resultaterne af inspektionen af broen.