Ulykke på dansk havn – Stålbjælke faldt ned under byggeri

Ulykke på dansk havn – Stålbjælke faldt ned under byggeri

En stålbjælke faldt ned under opførelsen af Danmarks højeste boligbyggeri på havnen i Aarhus.

Publisert Sist oppdatert
Ulykke på dansk havn – Stålbjælke faldt ned under byggeri

En stålbjælke faldt ned under opførelsen af Danmarks højeste boligbyggeri på havnen i Aarhus. Heldigvis kom ingen til skade ved uheldet. Det skriver Ekstra Bladet.

Hændelsen skete i midten af ugen, hvor  en kran var ved at hejse en tung stålbjælke til vejrs. Ganske pludseligt og uden varsel røg bjælken dog ud af dens stropper, som ellers skulle folde den fast, og faldt til jorden.

”Vi kan bekræfte, at en bjælke ikke har været anhugget/fastgjort korrekt under et løft på vores Lighthouse-byggeri. Heldigvis er ingen medarbejdere kommet til skade,” skriver afdelingsdirektør og ansvarlig for entreprenøren Per Aarsleff A/S’s byggeri i Vestdanmark, Ulrik Therkilsen, i en email til avisen.

Ifølge afdelingsdirektøren er der efterfølgende gennemført en intern undersøgelse, ligesom Arbejdstilsynet har været inde over sagen på havnen.

Bygningen Lighthouse, der er under konstruktion, bliver med sine 142 meter Danmarks højeste boligbyggeri, når den står færdig. Ifølge arkitektfirmaet 3XN, der står bag Lighthouse, er bygningen inspireret af blandt andet havet.

Powered by Labrador CMS