Her er Danske Rederiers nye bestyrelse

Her er Danske Rederiers nye bestyrelse

Bestyrelsen i Danske Rederier er netop blevet valgt på den årlige generalforsamling. Nyt medlem er administrerende direktør for Ziton A/S, Thorsten Jalk.

Publisert Sist oppdatert
Her er Danske Rederiers nye bestyrelse

Fire medlemmer af bestyrelsen i Danske Rederier er netop blevet genvalgt  på årets generalforsamling og et nyt medlem er valgt. Nyt medlem af bestyrelsen er Thorsten Jalk, CEO for rederiet Ziton A/S. Han erstatter Martin Fruergaard, CEO, Ultragas ApS, som rykker videre som CEO for Pacific Basin i Hong Kong.

”Jeg er glad for tilliden og ser frem til arbejdet i Danske Rederiers bestyrelse med at sikre de bedst mulige vilkår for at drive rederivirksomhed i og ud af Danmark.  Vi er en af verdens allerstørste søfartsnationer og har aktiviteter i stort set alle segmenter – den position skal vi bevare,” siger Thorsten Jalk.

Der er genvalg til formand Jacob Meldgaard, CEO, Torm A/S og næstformand Henriette H. Thygesen, CEO, Maersk Fleet and Strategic Brands hos A.P. Møller – Mærsk, ligesom den øvrige bestyrelse er genvalgt.

”Jeg vil gerne takke Martin Fruergaard for hans indsats i bestyrelsen og ønske god vind med hans nye spændende opgave hos Pacific Basin i Hongkong. Samtidig vil jeg ønske Thorsten Jalk et varmt velkommen i bestyrelsen. Han repræsenterer et af vores vækstsegmenter, og han vil uden tvivl kunne bidrage i bestyrelsesarbejdet blandt andet med hans store viden om offshore-vind,” siger Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier og CEO i Torm A/S.

Den samlede bestyrelse ser herefter sådan ud:

  • Jacob Meldgaard, CEO, TORM A/S (formand) (genvalgt)
  • Henriette H. Thygesen, CEO, Maersk Fleet and Strategic Brands, A.P. Møller – Mærsk (næstformand)
  • Torben Carlsen, CEO, DFDS A/S (genvalgt)
  • Jan Rindbo, CEO, Dampskibsselskabet NORDEN A/S (genvalgt)
  • Christian M. Ingerslev, CEO, Maersk Tankers A/S (genvalgt)
  • Lars Hjorth Simonsen, Skibsreder, M. H. Simonsen ApS
  • Peter Lytzen, CEO, ESVAGT A/S
  • Thorsten Jalk, CEO, ZITON A/S (nyt medlem)
Powered by Labrador CMS