Dansk havn fordobler containerkapaciteten i historisk udvidelse

Visualisering af havneudvidelse på Fredericia Havn. Illustration: ADP A/S
Visualisering af havneudvidelse på Fredericia Havn. Illustration: ADP A/S

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Muslingeskraberen kan beses på Sejlerkajen 13 i Bogense Havn
En historisk muslingeskraber - Gammel fiskekutter på auktion
SAR-fartøjet Lars Kruse
Efter kritik: Nu er nye redningsbåde på vej til nordjyske fiskere
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Svend-Erik Andersen
Lettet fiskeriformand: 'Jeg håber, fiskerne kan indhente det tabte'
Arkivfoto Tim Cole Unsplash
Vild video: Her jagter og dræber spækhuggere en hvidhaj

Historisk udvidelse på Fredericia Havn skal fordoble kapaciteten på containerterminalen og sikre etablering af ny, udvidet container- og RO/RO terminal.

Det største havneudvidelsesprojekt i Fredericia Havns historie vil om få år fordoble containerkapaciteten og sikre Fredericia Havn til fremtidens stigende container- og RO/RO godsmængder og samtidig understøtte ADP’s mål om at blive fossilfri i 2030. En investering på et trecifret millionbeløb i en moderne containerterminal og en ny RO/RO terminal vil understøtte udviklingen af Fredericia Havn som Danmarks multimodale knudepunkt, hvor tiltrækningen af flere rederier naturligt vil skabe vækst og arbejdspladser i Region Syddanmark.

Fredericia Havn er én af Danmarks største transport- og logistikknudepunkter med betydelige mængder af import og eksport for Region Syddanmarks mange virksomheder. Fredericia Havns containeraktiviteter er i de senere år blevet væsentlig styrket som følge af de generelt positive konjunkturer og som et resultat af ADP’s transformation, hvor havnen kobles med Taulov Dry Port, som tiltrækker øgede mængder af gods til området via skib og jernbane.

Havneudvidelsen er netop sendt i myndighedsbehandling, herunder VVM-redegørelse og miljøvurdering, inden anlægsarbejdet kan påbegyndes. Den ny container- og RO/RO terminal forventes at blive taget i brug ultimo 2024.

Kravet om forbedring af virksomheders klimamæssige aftryk øger behovet for mere klimavenlige transportformer. Gennem udvikling og investeringer bliver Fredericia Havn og Taulov Dry Port fremtidens grønne transportknudepunkt, som vil stå stærkt i konkurrencen om de stigende containermængder, som helt naturligt følger med efterspørgslen efter klimavenlige transportformer.

Fredericia Havn er direkte koblet op på de store europæiske havne som Hamburg, Bremerhaven og Antwerpen, og via et højfrekvent rutenet fra de store containerrederier er havnen et miljørigtigt alternativ til den internationale lastbiltransport, som er blevet mindre attraktivt efter indførelsen af EU’s Vejpakke.

Fredericia Havn er en strategisk vigtig havn for hele Danmark, og den har stor kommerciel betydning for den regionale jobskabelse og værditilvækst. Etableringen af en ny, moderne container – og RO/RO terminal vil også bringe Fredericia Havn ind i en grønnere fremtid, hvor der udvikles til væksten i grønne transportformer, og hvor kraner og øvrigt materiel vil drives via strøm eller alternative brændstoffer.

”Vores containerforretning har de senere år haft rekordhøj volumen, og vores fremskrivninger viser, at den øgede efterspørgsel efter søtransport vil fortsætte i takt med den globale vækst og stigende samhandel konsolideret omkring de store logistikknudepunkter. Vi vil tage del i væksten på det globale containermarked, og derfor har vi brug for en udvidelse af vores havneinfrastruktur i Fredericia, så både arealer, sikkerhed og logistik-flow kan følge med de øgede containermængder. Vi ser allerede nu, at containermarkedet flytter sig i retning af vores transport-korridor, og med den rette infrastruktur, kan vores containerforretning blive dobbelt så stor i årene fremover,” siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Muslingeskraberen kan beses på Sejlerkajen 13 i Bogense Havn
En historisk muslingeskraber - Gammel fiskekutter på auktion
Svend-Erik Andersen
Lettet fiskeriformand: 'Jeg håber, fiskerne kan indhente det tabte'
2iEQj3L0
Stafetten: Tommel op til din besindige folketingsmand
SAR-fartøjet Lars Kruse
Efter kritik: Nu er nye redningsbåde på vej til nordjyske fiskere
Foto Danmarks Fiskeriforening
Fiskeriet og 3F Transport indgår overenskomstaftale

Relaterede artikler