Blå er det nye sort i grøn omstilling, siger ny rapport

0
Foto: DTU Aqua

Blå biomasse er ressourcer i havet, som kan udnyttes mere bæredygtigt til spisebordet og i miljøbevarelse. Men grøn omstilling til blå biomasse som eksempelvis muslinger, strandkrabber og ikke-kvoterede fisk kalder også på nye løsninger, siger en ny rapport.

Vi skal til at spise meget mere seafood i fremtiden, hvis det står til den nye rapport Vidensyntese om blå biomasse. Rapporten er udarbejdet af DTU Aqua og Aarhus Universitet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og konkluderer, at ”udvikling af blå bioøkonomi understøtter den grønne omstilling”. Det skriver DTU Aqua i en pressemeddelelse.

Vidensyntese om blå biomasse handler om, hvordan vi som samfund kan imødekomme fremtidens krav om en mere klimavenlig og bæredygtig fødevareproduktion gennem omstilling til alt godt fra havet med den nye forståelse, at der er meget mere godt fra havet, end vi går og tror i Danmark.

I Danmark har vi kort sagt traditionelt kød, korn og kvotefisk på spisebordet – tre overskrifter for en fødevareproduktion, som belaster vores miljø, ikke mindst i form af udledning af næringsstoffer til havet eller påvirkning af havbunden med bundslæbende fiskeredskaber.

Her er det, at rapporten gør rede for, at havet omkring Danmark har andet at byde på end de traditionelle spisefisk – kvotefiskeriet – der allerede er under pres. Det mindst ligeså sunde og uudnyttede alternativ hedder i rapporten blå biomasse og defineres som ”alt organisk materiale, der udvindes af havet, minus kvotebelagte og opdrættede fisk”.

Skaldyr som blåmuslinger, hjertemuslinger, knivmuslinger og østers, invasive og nye arter som krabber samt havplanter som eksempelvis sukkertang, søsalat og søl er eksempler på blå biomasse, der kan udnyttes.

Men også de muligheder, der ligger for det kystnære fiskeri i ikke-kvoterede fiskearter som ising, skrubber og knurhane er et vigtigt bud på blå biomasse, der kan udgøre en ny bæredygtig fødevareproduktion.

De danske kystnære farvande egner sig ifølge rapporten særdeles godt til opdræt af arter som skaldyr og tang på grund af saltindhold, renhed og moderat strøm og bølgegang. Man har allerede produceret sukkertang i Danmark siden 2008. Det bruges blandt andet som ingrediens i pesto, sennep og øl, brød og mel.

Skaldyr og tangs evne til at binde de næringsstoffer, som udledes fra for eksempel landbruget, hedder i fagsproget marine virkemidler. Det er noget, man har studeret indgående på DTU Aqua og lokationen i Nykøbing Mors, Dansk Skalddyrscenter (DSC), hvor man har studeret opdræt af muslinger i farme i Limfjorden siden 2002.

“Jeg synes, de store fremskridt, der har været i produktionen, viser potentialet, og jo mere vi ved om opdræt, jo mere bliver jeg bekræftet i dets funktion i de kystnære områder,” siger Jens Kjerulf Petersen, der er professor ved DTU Aqua og daglig leder af DSC.

Når det gælder dyrkning af tang, viser ny forskning, at tilsætter man særlige tangarter til produktion af kvægfoder, kan man reducere udledningen af metangas fra drøvtyggere med helt op til 98 procent.

Når rapporten fortæller, at Danmark har et stort potentiale for at lade blå biomasse dække en stor del af de sunde fødevarer, vi skal have på spisebordet, så peger rapporten ud over skaldyr og tang også på muligheden for at fange mange flere forskellige fisk og andre organismer i havet, der ikke er kvotebelagte.

Eksempler er ising og grå knurhane. De fanges i større mængder som bifangst, men landes kun i ringe grad. Det skyldes, at det ikke er særligt rentabelt for fiskerne. Og det skyldes ligeledes, at der ikke hidtil har været den store efterspørgsel.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her