Danmarks største CO2-terminal står klar

Lindes markedsdirektør Ole Kronborg ved skibet ”Gerda” i Odense Havn, der sejler CO2 til den nye terminal. Foto: Linde Gas A/S
Lindes markedsdirektør Ole Kronborg ved skibet ”Gerda” i Odense Havn, der sejler CO2 til den nye terminal. Foto: Linde Gas A/S

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

today popular

En af forsvarets redningshelikoptere
Stor redningsaktion - Forsvaret leder efter forsvundet sømand
En springende tun
Fiskeristyrelsen tillader øget fiskeri af tun fra Skagen havn
Imponerende video: Se slæbebåd redde containerskib fra kollision
Imponerende video: Se slæbebåd redde containerskib fra kollision
filip-gielda-Odv8YNim-fg-unsplash
Én omkommet da jolle kæntrede på grund af for mange fisk
Her er Verdens nye største containerskib
Her er Verdens nye største containerskib

Linde Gas A/S har opført en ny CO2-terminal på Lindø. Den skal styrke forsyningssikkerheden og forebygge, at Linde Gas’ kunder bliver påvirket af eventuel, fremtidig mangel på CO2.

Linde Gas A/S har opført en ny CO2-terminal på Lindø. Den skal styrke forsyningssikkerheden og forebygge, at Linde Gas’ kunder bliver påvirket af eventuel, fremtidig mangel på CO2. Terminalen er Linde Gas’ første i Danmark og ligger på et 3.500 kvadratmeter stort areal på ”Lindø port of Odense”, som havnen i Odense hedder. Herfra leverer Linde nu direkte til kunder i Danmark og til virksomhedens egen tørisfabrik i Taulov ved Fredericia.

Lindes markedsdirektør, Ole Kronborg, fortæller, at terminalen både giver Lindes kunder og virksomheden selv “stærke fordele”.

“For et par år siden var der mangel på CO2 til industrien i Europa, og det har vi taget konsekvensen af med den nye CO2-terminal, der er en klar styrkelse af forsyningssikkerheden for vores kunder. Initiativet understøtter samtidig vores fortsatte vækst, så vi kan matche den stigende efterspørgsel efter CO2 og vores øvrige industrielle og medicinske gasser.”

CO2-leverancerne bliver sejlet til terminalen i havnen i Odense fra Lindes produktionsanlæg i Norden.

“Vores CO2-kilder i Norden er rene genbrugskilder, hvor CO2 opsamles som biprodukt ved produktionen af for eksempel bioethanol. Miljømæssigt øger Lindes CO2 derfor ikke den samlede CO2-udledning,” fortæller Ole Kronborg.

Det er ikke mindst i fødevareindustrien, efterspørgslen efter CO2 er øget markant – mere præcist CO2 i form af tøris, der i vid udstrækning bruges i forbindelse med transport af kølede eller frosne fødevarer. Baggrunden for stigningen i efterspørgslen er blandt andet, at online-handelen med fødevarer er øget kraftigt. For at imødekomme den stigende interesse har Linde for godt et år siden moderniseret sin tørisfabrik i Taulov og opgraderet produktionskapaciteten kraftigt.

“Vores produktion af tøris er samtidig blevet mere grøn og bæredygtig, for i forbindelse med moderniseringen har vi etableret et genindvindingsanlæg, så vi nu genanvender en stor del af den CO2, der tidligere forsvandt ud i atmosfæren. Det sker ved at, at vi leder den genindvundne CO2 tilbage til en stor tank og herefter bruger indholdet til fremstilling af ny tøris,” fortæller Lindes markedsdirektør.

CO2-terminalen understøtter Lindes strategi om både at producere, distribuere og transportere stadigt mere bæredygtigt, fortæller Ole Kronborg.

“Med terminalen får vi nu sejlet vores CO2 til Danmark med vores skib Gerda, og dermed reducerer vi også der vores CO2-udledning, fordi vores forsyninger ikke længere skal transporteres på lastbiler fra forskellige produktionsanlæg i Norden og Nordeuropa – søtransport er en langt mere miljøvenlig transportform,” siger han.

På samme måde har Linde også fået en grønnere profil, efter at virksomheden sidste år åbnede en ny luftgasfabrik ved Vejle.

”Når vi producerer meget mere lokalt, har vi langt mindre behov for at sende lastbiler ud på de europæiske veje for at købe luftgasser i andre lande. Det har også medvirket til en klar reduktion af vores CO2-udledning,” lyder det fra Ole Kronborg.

Både moderniseringen af tørisfabrikken, åbningen af luftgasfabrikken og nu etableringen af landets største CO2-terminal er ifølge Ole Kronborg udtryk for én og samme ambition.

“Vi vil fortsætte vores vækst – og vi vil gøre det stadigt mere miljøvenligt. Vores strategi er at blive en endnu større spiller i markedet, og derfor har vi både udbygget vores produktions-, lager- og distributionskapacitet dramatisk. Vi er klar til at møde fremtidens voksende behov – stadigt mere bæredygtigt,” siger han.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

POPULAR THIS WEEK

Redningsfartøjet Det norske veritas
Dansk kæmpetrawler gik på grund i Lofoten
filip-gielda-Odv8YNim-fg-unsplash
Én omkommet da jolle kæntrede på grund af for mange fisk
En springende tun
Fiskeristyrelsen tillader øget fiskeri af tun fra Skagen havn
einar-jonsson-zGahmtfFMgU-unsplash
Venstre-politiker vil skyde halvdelen af sælerne i Østersøen
Her er Verdens nye største containerskib
Her er Verdens nye største containerskib

RELATED POSTS