Ny pulje skal skabe maritime arbejdspladser

0
Arkivfoto Stefan Holmager Larsen

Regeringen har oprettet en national FLAG-pulje, der skal bidrage til at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling, og lige nu er det muligt at søge midlerne.

Regeringen har besluttet at oprette en national FLAG-pulje, som en overgangsordning mellem sidste og indeværende programperiode for FLAG. Det oplyser Bolig- og Planstyrelsen, der står bag puljen.

Overgangsordningen gælder fra 2021 til 2023, med en årlig bevilling på 16 millioner kroner til fordeling blandt de 10 eksisterende lokale aktionsgrupper i de udpegede fiskeriområder, og formålet er at yde tilskud til projekter og aktiviteter, som skal bidrage til at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling og beskæftigelse i de udpegede fiskeriområder.

Alle projekter eller aktiviteter skal falde inden for følgende temaer:

• Etablering og udvikling af mikrovirksomheder og små virksomheder
• Erhvervssamarbejde
• Innovation
• Fremme af en forskelligartet maritim økonomi

Hvis man vil søge, skal projekterne være relateret til jobskabende projekter indenfor den maritime økonomi. Eksempelvis fiskeri, offshore aktiviteter eller maritim turisme.

Der vil være to årlige ansøgningsrunder – en i foråret og en i efteråret – omend der i 2021 blot er en enkelt ansøgningsrunde, der åbnede den 12. juli og lukker den 31. august klokken 12.00.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her