Fiskere må igen tage fangst med hjem fra IHN-ramte områder

Arkivfoto: Michael Diane Weidner / Unsplash
Arkivfoto: Michael Diane Weidner / Unsplash

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

today popular

DCIM101MEDIADJI_0478
Se billederne: DanFish International er slut for denne gang
Foto MSC
Behov for hurtig indsats for at beskytte fiskebestande i Atlanterhavet
DCIM101MEDIADJI_0387
Se billederne: 2378 besøgende på DanFish's første dag
Foto Fiskeristyrelsen Facebook 2
Sæler contra fiskere
Her er Verdens nye største containerskib
Her er Verdens nye største containerskib

Fødevarestyrelsen har nu kortlagt udbredelsen af IHN og lemper på reglerne for lystfiskeri i de særlige restriktionszoner. Lystfiskerne må igen tage deres fangst med hjem til eget forbrug og rense dem hjemme.

​I to måneder har det været besværligt at tage på fisketur i nogle dele af landet, for Fødevarestyrelsen indførte restriktionszoner straks efter udbruddet af fiskesygdommen IHN i jyske dambrug. I restriktionszonerne har det siden været forbudt at tage fiskene med sig fra stedet, og lystfiskerne har skullet desinficere alt udstyr efter fiskeri i zonerne. Men nu bliver forbuddet om hjemtagning lempet. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

“Lystfiskerne må fra og med lørdag igen tage deres vildtfangede fisk med sig hjem fra restriktionszoner, når blot de sikrer sig, at fiskene bliver renset i hjemmet, så skyllevandet bliver afledt til kloak. Derudover skal de sørge for at smide alt fiskeaffald ud som restaffald, så det går til forbrænding,” siger Tim Petersen, souschef i Fødevarestyrelsen.

Lempelsen for restriktionszonerne gælder kun for vildtlevende fisk, der er fanget i søer og åer. Virksomheder, der driver put & take-søer, er underlagt de samme restriktioner som hidtil. Det er fortsat ikke tilladt at fjerne fisk fra put & take-søer i restriktionszonerne.

“Vi er meget glade for den store opbakning, vi har oplevet fra sports- og lystfiskere og deres foreninger, og takker for et godt samarbejde. Danmarks Sportsfiskerforbund har spurgt os, om vi kunne lempe på reglerne for fiskeri i restriktionszonerne, og vi har nu resultatet af en konkret risikovurdering. Den viser, at vi har et grundlag for at lempe reglerne, for risikoen for smittespredning vurderes som minimal, når blot fiskerne følger de få, enkle krav,” siger souschef Tim Petersen.

Kravet om, at lystfiskere skal desinficere deres fiskegrej efter hver fisketur i restriktionszonerne, bliver fastholdt.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

POPULAR THIS WEEK

DAnmarks Fiskeriforening PO
Så er den nye fiskeriaftale i havn - Se hvor lidt, der må fiskes
DCIM101MEDIADJI_0387
Se billederne: 2378 besøgende på DanFish's første dag
DCIM101MEDIADJI_0478
Se billederne: DanFish International er slut for denne gang
Fisketrawler
Hver fisk kan kun fanges én gang
Her er Verdens nye største containerskib
Her er Verdens nye største containerskib

RELATED POSTS