Ørsted sikrer sig monopælfundamenter til havvindprojekter

Ørsted sikrer sig monopælfundamenter til havvindprojekter

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

today popular

En af forsvarets redningshelikoptere
Stor redningsaktion - Forsvaret leder efter forsvundet sømand
En springende tun
Fiskeristyrelsen tillader øget fiskeri af tun fra Skagen havn
Imponerende video: Se slæbebåd redde containerskib fra kollision
Imponerende video: Se slæbebåd redde containerskib fra kollision
filip-gielda-Odv8YNim-fg-unsplash
Én omkommet da jolle kæntrede på grund af for mange fisk
Her er Verdens nye største containerskib
Her er Verdens nye største containerskib

Ørsted sikrer sig monopælfundamenter til havvindprojekter

Ørsted har indgået volumenkontrakter med Bladt Industries og Steelwind Nordenham, som skal levere monopælfundamenter til to tyske havvindmølleparker.

Ørsted har efter et EU-udbud indgået strategiske volumenkontrakter med Bladt Industries og Steelwind Nordenham, som skal levere monopælfundamenter til Ørsteds tyske havvindmølleparker Gode Wind 3 (242 MW) og Borkum Riffgrund 3 (900 MW).

De to leverandører skal i alt producere 107 monopælfundamenter til de tyske projekter, herunder fundamentet til offshore transformerstationen på Gode Wind 3. Steelwind Nordenham skal levere 66 monopæle, mens Bladt Industries skal levere 41 monopæle. Samtidig har Ørsted sikret sig ret til at få leveret yderligere volumen fra Bladt og Steelwind til andre projekter, hvis der bliver behov for det.

Forudsat at Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning, forventes Gode Wind 3 og Borkum Riffgrund 3 at være i fuld drift i henholdsvis 2024 og 2025. Begge projekter vil gøre brug af Siemens Gamesa-havvindmøller på 11 MW.

For at kunne bære de stadigt tungere havvindmøller er størrelsen på monopælfundamenterne vokset markant de seneste ti år. Monopælene til fremtidige havvindmølleparker, herunder Borkum Riffgrund 3 og Gode Wind 3, vil være op til 100 meter lange med en diameter på næsten 10 meter og en vægt på 1.200 tons eller mere.

“Med vores globale portefølje af kommende havvindprojekter kan vi indgå strategiske volumenkontrakter med forsyningskæden for at sikre, at vi kan få leveret hovedkomponenter, når vi har behov for det. Ved at afgive ordrer med stort volumen kan vi samtidig give leverandørerne den synlighed, der er nødvendig, for at de kan investere i deres produktionsanlæg og opbygge langsigtet kapacitet, hvilket gavner hele branchen og dermed også omstillingen fra fossil til vedvarende energi,” siger driftsdirektør i Ørsted, Richard Hunter.

“Samarbejdet med Ørsted om opførelsen af Borkum Riffgrund 3 og Gode Wind 3 viser, at Steelwind Nordenham har etableret sig på markedet som en pålidelig producent af XL-monopæle af høj kvalitet. Vi er stolte af at yde et væsentligt bidrag til energiomstillingen med vores monopæle, som er lavet af kvalitetsstål fra vores moderselskab Dillinger,” lyder det fra Managing Director for Steelwind Nordenham, Andreas Liessem.

“Vi er glade for at modtage ordrerne fra Ørsted, som giver os mulighed for at fortsætte vores mangeårige partnerskab. Vi ser det som en tillidserklæring, og vi glæder os til fortsat at understøtte den grønne omstilling sammen med et af verdens førende energiselskaber. Produktionen vil skabe mange nye arbejdspladser i Odense-området i de kommende år, og vi forventer, at alle stillinger på vores nye produktionsanlæg er besat fra dag ét. Med denne ordre styrker vi vores position som en førende leverandør til markedet for havvind,” siger CEO for Bladt Industries, Anders Søe-Jensen.

The post Ørsted sikrer sig monopælfundamenter til havvindprojekter first appeared on Maritime Direct.

(Visited 1 times, 1 visits today)

POPULAR THIS WEEK

Redningsfartøjet Det norske veritas
Dansk kæmpetrawler gik på grund i Lofoten
filip-gielda-Odv8YNim-fg-unsplash
Én omkommet da jolle kæntrede på grund af for mange fisk
En springende tun
Fiskeristyrelsen tillader øget fiskeri af tun fra Skagen havn
einar-jonsson-zGahmtfFMgU-unsplash
Venstre-politiker vil skyde halvdelen af sælerne i Østersøen
Her er Verdens nye største containerskib
Her er Verdens nye største containerskib

RELATED POSTS