Royal Arctic Line flytter indlevering væk fra Aalborg

Foto: Royal Arctic

Royal Arctic Line flytter fra efteråret indlevering af LCL køle- og frysegods fra Aalborg til Aarhus.

Publisert

Fra efteråret vil det ikke længere være muligt for Royal Arctic Lines kunder at indlevere LCL køle-og frysegods i Aalborg. Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Grunden er et nyt samarbejde mellem Royal Arctic Line og to nye operatører, Frode Laursen A/S i Hørning og Agri-Norcold A/S i Tilst, om håndtering af godset, så det fremover skal afleveres ved Aarhus, hvorefter det afskibes fra havnen i byen.

Med indleveringen i den østjyske by forventer rederiet at mindske transporttiden for kølevarer med to dage, og derved vil friskheden af varerne være betydeligt forbedret.

Samarbejdet mellem Royal Arctic Line og Aalborg vil dog ikke være slut endnu. Det vil nemlig fortsat være muligt at indlevere hele containere med køle- og frysegods til terminalen i Limfjordsbyen.

De nye aftaler betyder desuden, at rederiet leverer nogle pakhuse tilbage til Aalborg Havn, hvor Royal Arctic Line i dag modtager og udleverer køle- og frysegods.

Powered by Labrador CMS