Et spørgsmål om tid – Uhyggelig dræber er på vej til Danmark

Billedet er ikke fra hajangrebet i Sydney. Arkivfoto: Alex Steyn / Unsplash
Billedet er ikke fra hajangrebet i Sydney.

Det kan være et spørgsmål om tid, før verdens største kødædende fisk, hvidhajen, er at finde i skandinaviske farvande. Det mener eksperter.

Publisert Sist oppdatert

Verdens største kødædende fisk, hvidhajen, kan snart være at finde i Skandinavien. Det vurderer blandt andre Lars Skou Olsen, der er chef for dyr og anlæg hos Den Blå Planet.

“Jeg forventer, at man vil kunne møde en hvidhaj i danske farvande inden for en overskuelig tidsramme,” siger han til Ekstra Bladet uden at specificere, hvad en sådan tidshorisont måtte være.

Det er primært mængden af lokkende føde, der kan trække hvidhajen, som kan blive op mod otte meter lang, mod Skandinavien og dermed også Danmark.

Den store dræber, der fik et blakket ry med indspilningen af filmhittet Dødens Gab, kan nemlig leve ganske godt af både tun og sæler, som farvandene omkring Danmark i øjeblikket bugner af.

Desuden er den stigende vandtemperatur endnu en faktor, der kan gøre det attraktivt for hvidhajen at gæste vores lille smørhul. For med undtagelse om vinteren, så kan havene i Skandinavien godt levere de minimum 10-12 grader, for at hvidhajen vil kunne leve her.

“Der er altså ikke noget, der taler mod det. Det eneste, der taler imod, er, at det ikke er registreret endnu,” lyder det fra Lars Skou Olsen.

Hvidhajen er i øvrigt allerede blevet set i blandt andet Skotland.

Powered by Labrador CMS