Erhvervsministeren vil værne om de gode idéer

Erhvervsministeren vil værne om de gode idéer

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

today popular

DCIM101MEDIADJI_0478
Se billederne: DanFish International er slut for denne gang
Foto MSC
Behov for hurtig indsats for at beskytte fiskebestande i Atlanterhavet
DCIM101MEDIADJI_0387
Se billederne: 2378 besøgende på DanFish's første dag
Foto Fiskeristyrelsen Facebook 2
Sæler contra fiskere
Her er Verdens nye største containerskib
Her er Verdens nye største containerskib

Erhvervsministeren vil værne om de gode idéer

Tirsdag blev en national handlingsplan for immaterielle rettigheder med 16 konkrete initiativer lanceret, som skal hjælpe virksomheder med at beskytte deres produkter og idéer. Det hilses varmt velkomment i den nordjyske ingeniørvirksomhed, Dannozzle.

I Danmark lever virksomhederne i høj grad af viden og innovation. Vi er et af verdens mest innovative og teknologitunge lande, og flere af vores globale førerpositioner bygger på gode idéer og innovative løsninger. Ofte kan og bør de beskyttes gennem patenter og varemærker, så man som virksomhed sikrer sig imod billige kopier og unfair konkurrence.

Men små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Danmark ligger efter de lande, vi normalt sammenligner os med, når det kommer til andelen af virksomheder, der søger om patenter, varemærke- og designrettigheder. Derfor lancerede erhvervsministeren tirsdag en handlingsplan for patenter, varemærker og design, såkaldte immaterielle rettigheder, med 16 konkrete initiativer.

”I Danmark lever vi ikke alene af innovation, men i høj grad også af immaterielle rettigheder. Eksport, vækst og arbejdspladser er uløseligt forbundet med patenter, varemærker og designrettigheder. Skal danske virksomheder fortsat stå stærkt i det innovative kapløb, er det afgørende, at flere – og særligt SMV’er – beskytter deres innovation rettidigt og opnår indsigt i, hvordan de kan bruge rettigheder med størst muligt udbytte. Med erhvervsministerens handlingsplan kan vi forbedre rammerne for dansk erhvervsliv markant, når det handler om at sikre virksomheders innovation og at skabe fremtidens arbejdspladser,” siger Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen. 

I et af de 16 initiativer har regeringen sammen med et bredt flertal af Folketinget blandt andet afsat 3 millioner kroner årligt i årene 2021-2023 til en patentvoucherordning, der skal give SMV’er økonomisk støtte til at få lavet deres patenter.

Netop økonomien er da også et af de helt store benspænd for startup virksomheder og SMV’er, hvis man spørger direktør for virksomheden Dannozzle, der er en produktions- og ingeniørvirksomhed med speciale indenfor klimasikring, Jan Eriksen:

”Patentprocesserne er jo ikke billige – de er tunge og omkostningsfulde og afholder nok en del fra at komme i gang, men vi tunede ind på patentområdet allerede 14 dage efter, at vi fik idéen til vores forretning. Fordi vi så, at det ville kunne sælges, og at der potentielt kunne være et rigtig stort marked for løsningen. Vores patenter er hovednerven i vores virksomhed, fordi vi hele tiden udvikler nye teknologier og løsninger, eksempelvis til vores monteringer, som skal patenteres. Så vi glæder os over erhvervsministerens tiltag med den nye handlingsplan og især den patentvoucherordning, der lægges op til.”

Undersøgelser viser, at virksomheder, der bruger rettigheder aktivt, klarer sig væsentligt bedre i forhold til vækst, jobskabelse og eksport end de, der ikke gør. Noget som Jan Eriksen nikker genkendende til.

”Det har helt klart modnet virksomheden på kort og langt sigt, at vi tidligt har haft en klar patentstrategi, og det afspejler sig jo også i nye opfindelser og dermed flere nye patenter, som beskytter produkterne og virksomheden mod kopister. Det er jo noget vi sætter højt. I øjeblikket har vi tre ansatte, men der forventes kraftig vækst, så vi indenfor en årrække forventes at have op mod 50 ansatte med eksport til 17 lande i Europa. Så skal der være styr på rettighederne,” siger han.

De 16 initiativer i IP Handlingsplanen vil blive rullet ud løbende over de næste tre år og et af de første indsatsområder, patentvoucherordningen, vil formentlig åbne op for ansøgninger allerede inden årets udgang.

The post Erhvervsministeren vil værne om de gode idéer first appeared on Maritime Direct.

(Visited 1 times, 1 visits today)

POPULAR THIS WEEK

DAnmarks Fiskeriforening PO
Så er den nye fiskeriaftale i havn - Se hvor lidt, der må fiskes
DCIM101MEDIADJI_0387
Se billederne: 2378 besøgende på DanFish's første dag
DCIM101MEDIADJI_0478
Se billederne: DanFish International er slut for denne gang
Fisketrawler
Hver fisk kan kun fanges én gang
Her er Verdens nye største containerskib
Her er Verdens nye største containerskib

RELATED POSTS