Rekordstigning i salget af bæredygtige fiskevarer

Foto: Marine Stewardship Council

Under pandemien har flere forbrugere valgt at købe mere certificeret fisk og skaldyr. Således er salget af bæredygtige fisk og skaldyr er steget med cirka 6 procent i 2020 og 2021.

Publisert

Den globale non-profit organisation Marine Stewardship Council, der er verdens mest købte miljømærke for bæredygtig fisk og skaldyr, skriver i sin nye årsrapport, at salget af bæredygtige fisk og skaldyr er steget med cirka 6 procent i 2020-2021.

Årsagen til disse stigninger er en øget bevidsthed om havene; behovet for at beskytte vores have kombineret med ændringer i indkøbsvaner under pandemien og voksende forpligtelser til bæredygtighed fra fisk- og skaldyrsmærker.

”Flere forbrugere vælger at købe produkter med vores lille blå fisk på, hvilket er et tegn på, at bevægelsen for mere bæredygtig fisk og skaldyr vokser. Flere fisk er også blevet certificeret, og i Danmark udfører flere virksomheder som Letz Sushi og McDonald’s, der sælger 100 procent certificeret fisk og skaldyr, et vigtigt arbejde for at støtte at vi får et bæredygtigt hav til den næste generation af forbrugere,” siger Linnéa Engström, programdirektør for MSC i Skandinavien og Østersøregionen.

I alt 1.267.000 tons MSC-mærket fisk og skaldyr blev solgt globalt – sammenlignet med 1.197.000 tons året før. De største stigninger skyldes forskellige typer fisk og skaldyr, som var meget populære under pandemien. Salget af frosne skaldyrsprodukter med MSC-mærket steg med 26 procent – den største stigning samlet set. MSC-mærkede konserves voksede med næsten 4 procent på verdensplan, delvist drevet af en stigning i salget af MSC-mærkede tunprodukter på 50 procent i forhold til året før, hvilket sendte det globale salg op på 110.000 tons om året.

Men udfordringerne vokser stadig, da mange regeringer lægger kortsigtede planer omkring bæredygtighed. Globalt set stiger overfiskeriet fortsat.

“Pandemien har øget forbrugernes bevidsthed om behovet for at beskytte vores dyrebare naturressourcer. Og vi i MSC opfordrer til hasteforanstaltninger for at støtte bæredygtige fiskeri- og skaldyrsvirksomheder, der beskytter vores fiskebestande,” siger Linnéa Engström.

Powered by Labrador CMS