Lukket fiskemelsfabrik koster Hanstholm Havn millioner

Arkivfoto: Csaba Labancz / FF Skagen Koncernen
Arkivfoto: Csaba Labancz / FF Skagen Koncernen

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Screenshot 2023-05-31 at 19.06
FiskerBladet - Nyt magasin er på gaden
Fiskekasser på Thyborøn Fiskeauktion
Bekræftet: Fiskekasserne står, hvor de plejer
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Tobis
Straksregulering: Ændring af vilkår for tobisfiskeri

Det kan koste Hanstholm Havn op mod 20 procent af omsætningen, at virksomheden FF Skagen vil lukke sin fiskemel og -oliefabrik på havnen.

Flere millioner kroner. Det kan blive særdeles dyrt for Hanstholm Havn, at deres største kunde FF Skagen har planer om at lukke sin fiskemel og -oliefabrik på den nordvestjyske havn.

Faktisk forsvinder op mod 20 procent af Hanstholm Havns omsætning, der sidste år var på 34 millioner kroner. Det skriver avisen Børsen.

Trods historisk høje priser på fiskemel og olie, så har reducerede kvoter og høje priser på råvarerne udfordret FF Skagen, som har valgt at dreje nøglen om på fabrikken i Hanstholm. Dermed sluttet en epoke, hvor virksomheden i fem årtier har hevet industrifisk i land på havnen i Hanstholm og lavet dem til fiskemel og olie.

“Det er en alvorlig situation. Det er en stor fabrik, og industrifisk er en stor indtægtskilde for os. De største fiskekuttere på havnen er dem, der fanger industrifisk, og de har selvfølgelig også de største mængder, når de lander fisk. Vi får afgifter af den mængde fisk, der lander i havnen, så vi er ret kraftigt påvirket af det her,” siger havnedirektør Nils Skeby til avisen.

Læs også: FF Skagen lukker fabrik i Hanstholm

Udover fabrikken, så risikerer Hanstholm Havn desuden også at miste indtægter fra underleverandører til FF Skagen.

Havnedirektør Nils Skeby håber dog på, at energiselskaber, der vil producere grøn energi via biogas- eller power-to-x-anlæg, vil udfylde de tomme arealer, som fiskefabrikken vil efterlade på havnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Screenshot 2023-05-31 at 19.06
FiskerBladet - Nyt magasin er på gaden
Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Fiskekasser på Thyborøn Fiskeauktion
Bekræftet: Fiskekasserne står, hvor de plejer
Tobis
Straksregulering: Ændring af vilkår for tobisfiskeri
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham

Relaterede artikler