Hver fisk kan kun fanges én gang

Fisketrawler. Arkivfoto: DTU Aqua
Fisketrawler.

Østersøfiskere søger andre græsgange, og det giver øget konkurrence ikke mindst i de nordjyske fangstområder

Publisert Sist oppdatert

Allerede i dag er der fiskere fra Bornholm og andre områder i Østdanmark, som har taget konsekvensen af det udsatte fiskeri i Østersøen, som nu nærmest lægges dødt efter de nye torskekvoter med 88 procents reduktion, er blevet aftalt og meldt ud.

Således beretter DR, at omkring 30 fartøjer fra Bornholm nu udelukkende fisker langt hjemmefra.  Det kan mærkes lokalt i Nordjylland, at der er kommet flere skibe fra Østdanmark, der fisker efter jomfruhummere og rødspætter, som der er kvoter til.

Folk fisker jo efter de muligheder, der er tilbage, Hver fisk kan jo kun fanges én gang, så der kan jo kun være et vist antal skibe inden for et vist fiskeri, lyder det lokalt

Jesper Juul Larsen, der er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening i Esbjerg og Hvide Sande siger til DR, at der simpelthen er blevet for mange fartøjer om for få kvoter. Jeg håber virkelig, at man får lavet nogle ordninger, så man giver de fiskere, som ønsker at komme ud, en mulighed for at gøre det med skindet på næsen. De jyske fiskere håber, at det bliver fair ordninger. Ingen kan tilpasse sig så drastiske nedskæringer på en gang.

Powered by Labrador CMS