Wood Thilsted vinder kæmpe offshore vindmølleprojekt i England

Wood Thilsted vinder kæmpe offshore vindmølleprojekt i England

Den dansk-britiske virksomhed Wood Thilsted, der er specialiseret i at levere ingeniørarbejde til havvindmølleparker, har vundet kontrakten på et stort offshore projekt i England.

Publisert Sist oppdatert
Wood Thilsted vinder kæmpe offshore vindmølleprojekt i England

Wood Thilsted har vundet kontrakten til at levere designet af fundamenter til East Anglia Hub offshore vindmølleparken på Englands østkyst. East Anglia Hub udgøres af havmølleparkerne East Anglia ONE North, TWO and THREE og vil i alt producere 3.1GW og dermed være blandt verdens absolut største havvindmølleparker.

Kontrakten er tildelt af ScottishPower Renewables og inkluderer geoteknisk tolkning og strukturelt design af offshore fundamenter til mere end 200 Siemens Gamesa 14+MW havvindmøller der vil stå på vanddybder større end 50 meter. Installationen af East Anglia Hub forventes at begynde i 2023 med færdiggørelse i2026.

“Wood Thilsted’s ekspertise er afgørende for at vi kan levere de sikreste og mest optimale fundamenter til dette enormt betydningsfulde projekt. Design har en stor betydning for omkostningerne, sikkerheden og installationen, så at samarbejde med et internationalt team med rette erfaringsniveau – i dette tilfælde med den nyeste generation af møller – er yderst vigtigt for den fremtidige succes af East Anglia Hub,” lyder det fra projektdirektøren for East Anglia Hub, Ross Ovens.

”Vi arbejder meget tæt med ScottishPower Renewables der ligeledes ser vigtigheden af ​​en tværfaglig tilgang til design for løbende at kunne forbedre LCOE (niveauiserede energiomkostninger) for havvind. Sammen med moderselskabet, Iberdrola, er de et godt eksempel for industrien,” siger direktør hos Wood Thilsted, Ed Crammond.

The post Wood Thilsted vinder kæmpe offshore vindmølleprojekt i England first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS