Se videoen: Her sprænger dybvandsbombe i Københavns Havn

Wasserbombe. Screenshot: Vimeo / By & Havn
Wasserbombe. Screenshot: Vimeo / By & Havn

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

today popular

Esvagt Cantana
Esvagt-besætning anerkendt for ekstraordinær redningsindsats
Trawler
Fiskeriforeningen raser - En hån mod fiskeriet
Esvagt-Njord
Kapitalfond overtager fuldt ejerskab af Esvagt
Fisketrawler
Finanslovsaftale - Kæmpe område uden trawlfiskeri
Foto Twitter Johan Norrman, Chef for den svenske kystvagt
Voldsom brand på tysk bulkcarrier ud for Göteborg

Søværnets Dykkertjeneste har i sidste uge uskadeliggjort en dybvandsbombe på havbunden mellem Refshaleøen og Nordhavn, hvor Københavns nye halvø, Lynetteholm skal anlægges.

Gamle og efterladte granater, bomber og miner fra 1. og 2. verdenskrig kan udgøre en potentiel risiko i det vandområde, hvor Lynetteholm skal anlægges indenfor den nærmeste fremtid. Derfor samarbejder By & Havn netop nu med eksperter om at undersøge havbunden, så eventuelt gammelt ueksploderet ammunition kan blive ryddet af vejen.

I forbindelse med udviklingen af Lynetteholm er havbunden blevet kortlagt med et såkaldt magnetometer, der giver udslag ved magnetiske genstande, som eksempelvis efterladt ammunition, og i begyndelsen af september fandt man ved hjælp af dykkere et mistænkeligt objekt cirka 1500 meter ud for Trekroner og cirka 1000 meter fra Oceankaj. Det viste sig efterfølgende at være en tysk dybvandsbombe – en såkaldt “Wasserbombe” fra anden verdenskrig på hele 60 kilo sprængstof.

Bomben blev torsdag uskadeliggjort af Søværnets Dykkertjeneste, som er ansvarlige for at udføre denne type sprængningsopgaver. Ved uskadeliggørelsen blev der foretaget en sprængning omkring dybvandsbomben, som har splittet indholdet ad, uden at selve bomben er detoneret.

Fundet er et resultat af det grundige forarbejde, der foregår med at få ryddet op på havbunden i Københavns Havn.

“Søområdet omkring København har en lang historie, og det var forventeligt, at noget ville kunne dukke op her i de indledende undersøgelser af området, og vi er er glade for, at vi med Lynetteholm kan bidrage til at få ryddet op efter krigens efterladenskaber,” siger havnebygmester og anlægschef i By & Havn, Hans Vasehus.

Da bomben blev fundet i september udsendte Søfartsstyrelsen en navigationsadvarsel til sejlerne via styrelsens hjemmeside med et midlertidigt forbud om lægge for anker og fiske inden for et oprettet område på en halv sømil fra bomben.

De såkaldte dybvandsbomber, som der nu er fundet et eksemplar af ved Lynetteholm, blev under 2. verdenskrig brugt til at bombe fjendens ubåde under vandet. Det vides ikke, hvordan den fundne bombe er havnet på arealet ved Lynetteholm, og hvorfor den ikke er eksploderet.

(Visited 19 times, 1 visits today)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

POPULAR THIS WEEK

hafniahenriette2-768x497
Dansk kvinde forsøgt voldtaget under praktik hos Hafnia
Esvagt-Njord
Kapitalfond overtager fuldt ejerskab af Esvagt
Esvagt Cantana
Esvagt-besætning anerkendt for ekstraordinær redningsindsats
Foto Twitter Johan Norrman, Chef for den svenske kystvagt
Voldsom brand på tysk bulkcarrier ud for Göteborg
Trawler
Fiskeriforeningen raser - En hån mod fiskeriet

RELATED POSTS