Kina overhaler Norge i kampen om danske varer

Kina overhaler Norge i kampen om danske varer

Over de seneste 12 måneder har Danmark eksporteret mere til Kina end til vores naboer i Norge. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Publisert Sist oppdatert
Kina overhaler Norge i kampen om danske varer

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, der dækker over de seneste 12 måneder, har Danmark eksporteret mere til Kina end til vores naboer mod nord i Norge.

Det er blandt andet svinekød og andre fødevarer, der, sammen med medicin, er de helt store eksportvarer, til Kina, der i løbet af det sidste år har importeret for 70,1 milliarder kroner danske varer.

Det er en anelse mere end nordmændene, der har importeret for 69,8 milliarder kroner i samme periode, og det gør de to lande til Danmarks femte- og sjettestørste eksportmarked.

Den største aftager af danske varer over de seneste 12 måneder er USA. Her er blevet eksporteret varer og tjenester for i alt 172,4 milliarder kroner.

The post Kina overhaler Norge i kampen om danske varer first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS