Søfartsstyrelsen tilbageholder fragtskib efter grundstødning

Søfartsstyrelsen tilbageholder fragtskib efter grundstødning

Selvom fragtskibet Beaumaiden er sluppet fri af sin grundstødning ud fra Bornholm, så har Søfartsstyrelsen endnu ikke givet fartøjet lov til at forlade Rønne Havn.

Publisert Sist oppdatert
Søfartsstyrelsen tilbageholder fragtskib efter grundstødning

Søfartsstyrelsen er færdig med deres undersøgelser af det hollandske fragtskib Beaumaiden, der i starten af ugen trak store overskrifter, efter det grundstødte ud for Bornholm.

Styrelsens undersøgelser viste, at selvom fartøjet overordnet set er i god stand, så er der sket skader i bunden af skibet, og derfor bliver det ikke lige med det første, at det 88 meter lange fragtskib får lov at forlade Rønne Havn, hvor skibet har ligget til kaj, siden det slap fri af grundstødningen onsdag aften.

“Skibet er gennemgående i orden, men som vi også vidste i forvejen, har det nogle skader på skrog og bund, som der skal være sikkerhed for bliver håndteret, før skibet sejler videre,” siger synschef i Søfartsstyrelsen, Martin John, til TV2 Bornholm.

Næste skridt for at få skibet løsladt er at ejeren af Beaumaiden skal udarbejde en plan for reparation af skibet. Først når den er klar og godkendt af Søfartsstyrelsen, vil skibet kunne fortsætte sin rejse.

I mellemtiden arbejder styrelsen videre på at finde ud af, hvorfor grundstødningen skete, og om der skal placeres et ansvar.

The post Søfartsstyrelsen tilbageholder fragtskib efter grundstødning first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS