Christina Ørskov, vinder af Årets Ejerleder 2021 i Nordjylland. Foto: PWC
Christina Ørskov, vinder af Årets Ejerleder 2021 i Nordjylland. Foto: PWC

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham
Skagen Fiskerestaurant i Aalborg
Lukker og slukker - Kendt fiskerestaurant drejer nøjlen om
Billede 1-4
Oliefilter er et grønt skridt på vejen
Foto: Toldstyrelsen
14 kilo narkotika fundet på stor dansk fiskerihavn

Direktør Christina Ørskov fra Orskov Yard A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2021 i Nordjylland.

Christina Ørskov er ejerlederen bag Orskov Yard A/S, der med hovedsæde i Frederikshavn reparerer og servicerer forskellige skibstyper inden for den maritime branche. Christina Ørskov er tredje generation af Ørskov-familien, som fører Orskov Yard stærkt videre og skriver yderligere på virksomhedens 63 år lange historie.

Hun vinder prisen som Årets Ejerleder 2021 i Nordjylland for at være en ejerleder, der har sammensat det rigtige team og vist viljen til at drive væksten i Orskov Yard. Samtidig tager Christina Ørskov et globalt og lokalt samfunds- og klimamæssigt ansvar med bæredygtige investeringer og lokale projekter.

“Christina er en ildsjæl, der flot og beslutsomt fører familie-virksomheden videre. Hun er en naturlig leder og er ikke bange for at konkurrere med de helt store konkurrenter i branchen. Christina har en særlig drivkraft og et fantastisk engagement i alt, hvad hun beskæftiger sig med, både i virksomheden, i branchen, i byen og i Nordjylland. Drivkraft, mod og handlekraft indrammer Christina som ejerleder,” lyder det fra partner i PwC i Aalborg, Torben Toft Kristensen.

“Erhvervslivet i Nordjylland har stor betydning for Christina, og hun lever fuldt ud op til det ansvar, som man kan håbe, at en ejerleder tager som en af regionens største virksomheder. Hun blev også udvalgt som en af ni repræsentanter, der skal genstarte Nordjylland efter covid-19 og skabe vækst og arbejdspladser. Hun gør en forskel for Orskov Yard, men i den grad også for hele regionen,” siger han.

Orskov Yard A/S har de seneste år vokset og investeret store summer i nye dok-anlæg for at kunne tage endnu større skibe. I samarbejde med Frederikshavn Kommune udvikler Orskov Yard en grøn dokning både for at differentiere sig fra konkurrenterne, men også fordi bæredygtighed er en prioritering for ejerlederen.

“Christina Ørskov er en proaktiv ejerleder, der går forrest, og hun er ikke bange for sætte ambitiøse mål. Hun ønsker at ændre branchens aftryk på klimaet og har udført en række tiltag for at forbedre deres klimaaftryk, for eksempel at have installeret landstrømsanlæg, så skibenes egne generatorer ikke er tænd og forurener,” fortæller Christian Vejling, viceregionsdirektør i Nykredit.

Hos Dansk Erhverv er man heller ikke i tvivl om, at Christina Ørskov er den rette vinder af Årets Ejerleder 2021 i Nordjylland.

“Der hviler altid et form for pres, når man som datter eller søn vælger at drive en stor familie-virksomhed videre, men Christina Ørskov har uden videre gjort det fantastisk. Hendes beslutsomhed og skarpe forretningsforståelse har bidraget til, at Orskov Yard har vækstet yderligere. Hun er en ejerleder, der giver tilbage til sit lokalsamfund, og som ikke er bange for at tage det lange seje træk for at lykkes,” siger Betina Hagerup, direktør for markeder i Dansk Erhverv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Foto: Toldstyrelsen
14 kilo narkotika fundet på stor dansk fiskerihavn
default
Trods stor håndtering af fisk - Millionunderskud på Hanstholm Havn
Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Skagen Fiskerestaurant i Aalborg
Lukker og slukker - Kendt fiskerestaurant drejer nøjlen om
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder

Relaterede artikler