Russisk besætning evakueret fra tilbageholdt forskningsskib

Russisk besætning evakueret fra tilbageholdt forskningsskib

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

today popular

Foto Twitter Dominic Dyer
Fire spækhuggere skudt - Sælger kødet for 50 kroner kiloet
Torsk
Trods små torskekvoter: Fiskere får ikke hjælp fra ministeren
gitte henning ny
Kæmpe formuer - Her er landets rigeste fiskere
fisk
Fiskehandlere får ekstra kontrolbesøg i 2022
Her er Verdens nye største containerskib
Her er Verdens nye største containerskib

Russisk besætning evakueret fra tilbageholdt forskningsskib

Den russiske ambassade evakuerede tidligt mandag morgen 23 videnskabsfolk og 11 besætningsmedlemmer fra det russiske forskningsskib Akademik Ioffe, som er tilbageholdt ved Skagen.

Det lykkedes tidligt mandag morgen for den russiske ambassade i Danmark at evakuere 23 videnskabsfolk og 11 besætningsmedlemmer fra det russiske forskningsskib Akademik Ioffe, som er tilbageholdt ved Skagen. Det oplyser ambassaden.

De i alt 34 personer er blevet fragtet af et andet russisk forskningsskib til havnen i Kaliningrad.

Forskningsskibet, der har haft i alt 61 personer ombord, har været tilbageholdt siden 1. november, hvor fogedretten i Hjørring, efter erstatningskrav fra canadiske One Ocean Expeditions på op mod 40 millioner kroner, besluttede at tilbageholde fartøjet i Skagen.

Kravet mod skibet handler om en grundstødning i 2018, da skibet var chartret med kaptajn og besætning af det canadiske selskab One Ocean Expeditions til brug for krydstogtsekspeditioner i Arktis nord for Canada.

Grundstødningen skete med passagerer om bord, som måtte evakueres, før skibet kom fri. Skaderne betød, at både den igangværende tur og resten af sæsonen måtte aflyses, og det canadiske selskab mener, at besætningen selv var skyld i grundstødningen og dermed de efterfølgende økonomiske tab. Således havde besætningen ikke læst søkortene. Der er rejst sag mod skibets ejere, men de har ikke villet betale.

Retten har derfor bestemt, at skibet nu skal blive liggende på reden ud for Skagen havn, indtil ejerne har stillet sikkerhed.

Ifølge den russiske ambassade er hverken besætningen eller forskerne ombord blevet pålagt restriktive foranstaltninger af de danske myndigheder, hvorfor de kunne evakueres fra skibet og vende hjem til Rusland.

Det russiske forskerskib er ejet af den selvstændige organisation i Rusland P.P. Shirshov Institute of Oceanology of Russian, som ejes af den russiske stat.

Vestre Landsret skal nu afgøre sagen om det tilbageholdte skib.

The post Russisk besætning evakueret fra tilbageholdt forskningsskib first appeared on Maritime Direct.

(Visited 26 times, 1 visits today)

POPULAR THIS WEEK

Foto Twitter Dominic Dyer
Fire spækhuggere skudt - Sælger kødet for 50 kroner kiloet
Foto Royal Arctic Line
Royal Arctic Line sender atter skib til Antarktis
Torsk
Trods små torskekvoter: Fiskere får ikke hjælp fra ministeren
gitte henning ny
Kæmpe formuer - Her er landets rigeste fiskere
Kok dræber kaptajn ombord på bulk carrier
Kok dræber kaptajn ombord på bulk carrier

RELATED POSTS